Til forsiden
Sådan laver du et cykelkort

Denne beskrivelse tager udgangspunkt i de delelementer, der skal overvejes, når man laver et cykelkort med en tilhørende rutebeskrivelse. Noget kan udelades, mens andre elementer kan indarbejdes på forskellige kvalitetsniveauer. Når der i beskrivelsen af elementer er nummererede underpunkter, angiver punkt 1 som udgangspunkt den bedste løsning (men ofte også den dyreste), mens de efterfølgende punkter er et lavere kvalitetsniveau.

Ruter

Som udgangspunkt skal der laves nogle spændende cykelruter med vægt på følgende:
1. Naturen på ruten skal være afvekslende og spændende.

2. På ruten skal der helst være så lidt biltrafik som muligt. Som minimum skal der tages store hensyn til børnefamilier, der cykler på ruten. Cykles der ved meget trafikerede veje, skal cykelruten helst være afskærmet (som minimum en cykelsti). Ellers bruges meget trafikerede veje kun som en nødløsning som forbindelsesled mellem mindre trafikerede veje.

3. Ruten skal helst passere de vigtigste seværdigheder i området. Også gerne udsigtspunkter og badestrande. Disse steders funktion er, at det er et godt sted at holde pauser. Til gengæld lægger gæsterne meget lidt vægt på seværdigheder mm., når de starter og slutter deres cykeltur (mange gange i byerne) – så vil de bare i gang med dagens etape.

4. Ruterne i lokalområder bør starte og slutte samme sted, da cyklister, der benytter disse kort, bor på samme overnatningssted under hele deres ferie.

5. Der bør som minimum være 3 ruter i et område, men 5-8 ruter anbefales, hvor det er muligt at forkorte eller forlænge cykelturen nogle steder på ruten.

6. Cyklisterne foretrækker asfaltveje, men gode grusveje kan også bruges, da der på disse veje ofte er meget lidt trafik og mere uspoleret natur.

7. De forskellige ruter kan have et tema, hvor områdets kendetegn kan indarbejdes (branding).

8. Indlæg rastepladser på turen, hvor man kan holde pause. Rastepladsen indeholder bord og bænke, hvor der også er mulighed for at få fyldt vandflasken op

9. Ruterne behøver ikke være skiltede, men på sigt er det en fordel. I den forbindelse kan ruterne på nogle strækninger følge de eksisterende regionale og nationale cykelruter i området.
Udvikling af cykelkort

Cykelkort


Korttype

1. Topografiske kort med indlagte højdekurver, landskabstyper, vejtyper, byer og flere signaturer, der indgår som en del af grundkortet.

2. ”Flade kort” uden højdekurver, men med landskabstyper, vejtyper og byer, hvor de fleste signaturer skal tilføjes. Afhængigt af det valgte målestoksforhold kan der indtegnes vejnavne på disse kort. Desuden kan der indtegnes stigningspile i forhold til vejstrækningens stigningsprocent og stigningens længde, men det kræver, at ruten gennemkøres med et GPS-system.

3. ”Flade kort” uden højdekurver, men med landskabstyper, vejtyper og byer. Vejnavnene tilføjes på de ruter, hvor cykelruten gennemløber. Dette er Cycling Denmarks minimumskrav.

Ruteindtegning på kort
1. Ruterne tegnes med en særskilt streg ved siden af ruten. Dermed kan brugeren stadig se på kortet, hvilken slags vej man cykler på.

2. Cykelruten tegnes oven på vejen.

Rutetyper
For flere cyklister er der stor forskel på, hvor langt man gider cykle på grusveje, og om trafikerede veje helt undgås. Derfor er det en stor fordel at tegne forskellige vejtyper ind på kortet.

1. Flere forskellige vejtyper indtegnes på kortet
a. Grus- og jordveje under 1 meter brede. Her kan man kun vanskeligt komme frem med cykelanhængere, ligesom man ikke kan køre to og to ved siden af hinanden). Indtegnes med en blåstiplet linje af cirkler
b. Grus- og jordveje over 1 meter brede. Indtegnes med en blåstiplet punkteret linje.
c. Landevej med ingen eller lidt trafik indtegnes med en heloptrukken blå linje.
d. Cykelstier på befærdede veje tegnes ved siden af den blå linje med en tynd rød heloptrukken linje
e. Cykelruter på befærdede veje (ofte amtsveje) indtegnes med en heloptrukken orange linje.

Signaturer
Ved produktion af nye cykelkort er der i Cycling Denmarks mærkningsordning krav om følgende signaturer
1. Indkøbsmuligheder
2. Spisemuligheder (kroer/restauranter, caféer, cafeteriaer osv.)
3. Cykelværksteder, cykeludlejning
4. Seværdigheder
5. Offentlige toiletter langs ruten
6. Badestrand(e)
7. Borde & bænke langs ruten
8. Overnatningssteder (certificerede overnatningssteder markeres specielt).

Følgende signaturer er valgfrie (i prioriteret rækkefølge)
1. Kirker (gode pejlemærker i naturen. Ofte muligt at benytte toilettet eller få fyldt sin vandflaske op)
2. Slotte/herregårde

Signaturforklaring
Er der rutebeskrivelse og cykelkort på for- og bagsiden af samme ark bør signaturforklaringen placeres på samme side som cykelkortet.

Bykort
Cykelkortet, der viser cykelruterne i landskabet, kan suppleres med bykort i de større byer med indtegnede ruter, så det bliver lettere for cyklisten at finde ud til ruterne. Har man ikke kendskab til området, er det næsten umuligt at finde ruterne, da lokale cykelruter som regel ikke er skiltede.

Kortets materiale
Cykelkortet kan være trykt på enten plastik eller papir
1. Blød plastik, der tåler vand, og som efterfølgende kan tegnes på, hvis man f.eks. vil indtegne sin egen specielle rute.
2. Papir, som minimum ca. 115 gram.


Rutebeskrivelse


Placering af rutebeskrivelsen
1. Rutebeskrivelsen kan placeres på bagsiden af cykelkort, hvis der er plads
2. Rutebeskrivelsen kan placeres ved siden af cykelkortet. Kortudsnit og rutebeskrivelse er dermed i samme hæfte
3. Der kan laves et selvstændigt hæfte til rutebeskrivelsen, der er adskilt fra cykelkortet

Indhold i rutebeskrivelsen
1. Størst vægt på kulturelle og naturmæssige seværdigheder på ruten
a. Rutens højdepunkter beskrives med en nummerhenvisning til cykelkortet i kronologisk rækkefølge.
b. Ruten beskrives med generel tekst i forhold til højdepunkterne, hvor der henvises til geografiske steder.
2. Angivelse af rutens længde med hhv. grus- og asfaltveje
3. Kort overordnet beskrivelse af ruten, f.eks. gennem et tema for ruten.
4. Indholdsfortegnelse
5. Regler for at færdes i naturen
6. Præsentation af skiltning i Danmark og i selve området
7. Tips og gode råd til cykelturen
8. Afstandsangivelser fra rutens udgangspunkt i forhold til de vigtigste seværdigheder og byer.
9. Kontaktinformationer for turistbureauet
10. Oplysninger om offentlig transport, værksteder, cykeludlejning
11. Indholdsfortegnelse

Hvem skriver teksten
Der er mange forskellige løsninger, men her er et udpluk
1. Lokal person med interesse i at cykle og med forstand på cykelturisme. Måske personer fra den lokale afdeling af Dansk Cyklist Forbund
2. Lokal journalist eller person med tilknytning til det lokale museum. Man vær meget omhyggelig med at fortælle disse skribenter, hvad teksterne skal bruges til.
3. Turistbureauets medarbejdere, da de kender seværdighederne og oplevelserne i området, der har interesse for cykelgæsterne.
4. Ekstern person med cykelfaglig viden, der har gennemkørt ruterne. Det kræver dog, at det lokale turistbureau får gennemlæst teksterne, inden rutebeskrivelsen trykkes.

Tekstmængde
Det afhænger som regel af rutens indhold og længde. Men som udgangspunkt ikke mindre end 2.000 ord inklusive mellemrum pr. rute.
Hvis man har de rette billeder, er de et glimrende supplement. Så kan teksten eventuelt gøres kortere.

Tirsdag, november 06 2007
VISITDENMARK Islands Brygge 43 2300 København S Tel.: +45 32 88 99 00 KONTAKT