|
|
|
|
|
USA - i medgang og modgang
|
|
Trods den amerikanske økonomi er USA stadig et stort og vigtigt marked for Danmark – især indenfor Krydstogtsrejser og Storbyferieturisme. Amerikanske turister har stadig det højeste døgnforbrug af alle.
|
2007 og 2008 har været en svær periode for amerikanerne. Krigen samt den lave dollarkurs har gjort et stort indhug i forbrugernes råderum. Dette har selvfølgelig også skabt en del udfordringer inden for turismemarkedet – både konkurrence- og prismæssigt. Men trods spådomme om en mindre amerikansk recession, er Europa dog stadig en af de mest populære langdistance destinationer for amerikanerne, og Danmark er stadig, og i stigende grad, populær indenfor krydstogtsrejser.
For amerikanerne er storbyferieturisme stadig den mest attraktive ferieform inden for dansk turisme. Det er primært oplevelsen ved at besøge en glad og venlig befolkning i et land med en lang række oplevelser inden for både gastronomi, design, attraktioner og museer, der gør Danmark til et attraktivt turistmål.
|
|
En del amerikanere genkender allerede danskerne som ”The Happiest People in the World”, hvilket skaber positive perspektiver for dansk turisme. Vores markedsføring tager udgangspunkt i danmarksværdierne, og hvad de glade danskere står for.
VisitDenmark New York arbejder især på to forretningsområder: - Storbyferieturisme inklusive Krydstogtsturisme - Mødeturisme & belønningsrejser
Derudover arbejder vi med aktiviteter rettet mod konsument-, salgsleds, presse- og PR-områderne. Vi inddrager i stigende grad online medier (webportal, online marketingskampagner i samarbejder med Expedia, Travelocity m.v.) i en målrettet og aktiv indsats på det amerikanske marked.
|
Vidste du, at amerikanerne er de turister i Danmark, der bruger flest penge pr. dag?
Amerikanerne rejser trods svag dollar
Visa har undersøgt amerikanernes udenlandsrejser i 2007, hvor de brugte USD 11 milliarder til formålet. Det skriver Stand By, the Scandinavian Travel Trade Journey. 63% af deltagerne i undersøgelsen er lige så interesseret i at rejse nu som tidligere trods den svage dollarkurs - og omkring 50% vil rejse udenlands igen inden for det kommende år.
Læs hele artiklen på Standby.dk
Nye medier: FacebookVisitDenmark USA lancerede i juli 2008 facebook-gruppen VisitDenmark, hvor engelsktalende turister kan finde og udveksle erfaringer om ferie i Danmark. Aktører i dansk turisme er velkomne til at bruge gruppen til at fortælle om nye turistoplevelser, begivenheder mv. Læs mere om initiativetBesøg os på Facebook
MarkedsføringPå møde- og belønningsrejse-området gennemfører vi markedsføringskampagner, blandt andet med fokus på grønne møder, vi har face-to-face salgsmøder med udvalgte arrangører, vi udsender nyhedsbreve og deltager i den årlige Trailblazer event. Se hele aktivitetsoversigten
|
|
|
|
|