Til forsiden
Adm. direktør i VisitDenmark stopper

VisitDenmark har den 25. september 2009 sendt følgende pressemedddelelse ud.

Adm. direktør i VisitDenmark stopper

Adm. direktør i VisitDenmark, Dorte Kiilerich, har valgt at opsige sin stilling.

- Vi tager Dortes beslutning til efterretning. På bestyrelsens vegne vil jeg gerne sige Dorte en meget stor tak for hendes kæmpe indsats for VisitDenmark og dansk turisme, siger formand for VisitDenmarks bestyrelse, Georg Sørensen.

- Dorte har brændt for at skabe resultater for dansk turisme. Senest har hun lagt en stor indsats for den fælles strategi for dansk turisme, ”Vores Rejse”, og med entusiasme arbejdet for at sætte Danmark på verdenskortet i forbindelse med IOC kongressen, siger Georg Sørensen.

Direktør Flemming Bruhn og direktør Lars Erik Jønsson er pr. dags dato konstitueret som direktion i VisitDenmark, og de vil varetage opgaverne fremadrettet, indtil der er fundet en permanent løsning.

Fredag, september 25 2009
VISITDENMARK Islands Brygge 43 2300 København S Tel.: +45 32 88 99 00 Fax: +45 32 88 99 01 KONTAKT