|
|
|
|
|
Aktiv Danmark udvider butikken
|
|
Flere og flere danske og udenlandske turister dyrker deres fritidsinteresser, når de holder ferie i Danmark. Derfor arbejder Aktiv Danmarks ca. 450 medlemmer til stadighed med at udvikle og markedsføre spændende tematiserede oplevelsesprodukter, der profilerer Danmarks position som et land med fokus på passion, velvære og aktiv livsstil.
|
|
|
|
Danmark skal i 2011 være nr. 1 i Nordeuropa, når det gælder service og kvalitet i forbindelse med tematiserede ferier. Sådan lyder Aktiv Danmarks målsætning for fremtiden.
Foreningen er da også godt klædt på til at indfri den ambitiøse målsætning. Aktiv Danmark er bakket op af Danmarks nationale turismeorganisation, VisitDenmark, ligesom en række andre centrale aktører inden for turismeerhvervet er en del af samarbejdet.
Derfor kan et medlemskab af foreningen også give den enkelte virksomhed en række attraktive fordele – heriblandt en målrettet og professionel markedsføring.
Godt begyndt, stadig på vej Aktiv Danmark udvikler oplevelsestemaer, der hver har deres eget kvalitetsmærke, som viser vej til de gode oplevelser. Aktiv Danmarks første fem temaer – fiskeri, gastronomi, cykling, golf og wellness – har været store succeser, og i år udvider den medlemsbaserede forening repertoiret med et nyt vandretema, der får navnet Walking Denmark. Analyser har spået vandring et stort potentiale, og samtidig hænger temaet flot sammen med Danmarks position som et land med fokus på velvære og aktiv livsstil.
- Vi ser frem til at introducere vandring som et ny tematiseret ferietilbud. Danmark har en fantastisk natur, der i høj grad indbyder til at bevæge sig i det fri, og derfor forventer vi også, at Aktiv Danmark med det nye tilbud kan udvikle sig endnu mere, siger Maria Haugaard Christensen, sekretariatsleder i Aktiv Danmark.
|
|
|
|
|
Effektiv fælles markedsføring I 2008 gennemførte Aktiv Danmark sammen med VisitDenmark en 19 uger lang Oplev Danmark-kampagne, som sikrede synlighed på tværs af Aktiv Danmarks temaer i de vigtigste online- og printmedier i Danmark. I 2009 følges der op på kampagnen, ligesom Aktiv Danmark indgår et tættere samarbejde med Tourist Online om en salgsportal for tematiserede ferier.
Medlemmerne har indflydelse Aktiv Danmark tilbyder medlemmer en række fordele og er en stærk medlemsbaseret forening med indflydelse til at præge udviklingen inden for de forskellige temaer.
- Aktiv Danmark er det helt rigtige sted at være medlem, hvis man som virksomhed gerne vil være med til at præge udviklingen inden for sit område. Det gælder, uanset om virksomheden tilbyder golf, wellness, fiskeri, gastronomi, cykling eller service inden for det nye vandretema, siger Maria Haugaard Christensen.
Og netop udviklingen inden for de enkelte områder er meget skarpt i fokus hos Aktiv Danmark. Derfor valgte foreningen i 2008 at forstærke kontrolfunktionen, da kvalitet og troværdighed er grundstenene i arbejdet med at udvikle aktive ferieoplevelser i Danmark.
|
Onsdag, september 03 2008
|
|
|
|
|