Til forsiden
Business-symposium om CSR

Corporate Social Responsibility(CSR) er på alles læber for tiden. Alligevel er det langt fra alle virksomheder, der formår at bruge det strategisk. Derfor inviterer Frederikshavn Event til Business-symposium om CSR i forbindelse med World Match Racing Tour i august.

CSR har igennem længere tid været debatteret voldsomt, og de fleste er enige om, at virksomheder kan bidrage positivt til bundlinjen, når de tager hensyn til det omgivende samfund. Intentioner er gode, og mange vil gerne gøre mere, men det kniber ofte med at bruge værktøjerne strategisk, så samfundsansvarlighed og markedsføring kan gå hånd i hånd.

Verdensklasse sejlsport
Det forsøger Frederikshavn Event og Kongelig Dansk Yacthklub nu at rode bod på, når business-symposiet CSR 2.0 løber af stablen d. 28. august 2008 på Arena Nord i Frederikshavn.

Arrangementet sker i forbindelse med en af verdens største sejlsportsbegivenheder World Match Racing Tour, der sejles ni forskellige steder i verden – heriblandt Brasilien, Korea, Portugal, Bermuda, Malaysia og altså Danmark.

Vinderen kan kalde sig verdensmester i matchrace, og symposiets deltagere får mulighed for at følge begivenheden.

Eksperter og praktikere
Deltagerne kommer også i de bedste hænder under symposiet. Nogle af de fremmeste eksperter og praktikere vil give et indblik i CSR og komme med konkrete redskaber til, hvordan CSR kan bruges strategisk og give flotte tal på bundlinjen.

Blandt oplægsholderne finder man blandt mange flere:

Forskeren Rolf Jensen, der vil fortælle om, hvordan CSR har udviklet sig som tendens, og hvad der vil ske i fremtiden.

Susanne Hedegaard Andersen, direktør TSE Consulting i Lausanne, der vil tale om behovet for og perspektiverne i at bruge CSR i sportens verden.

Keld Jersild Olsen, adm. dir. Hewlett-Packard og formand for IT Brancheforeningens kampagne for Grøn IT, som vil redegøre for IT-branchens strategi for klimaudfordringerne.

Scott MacLeod, præsident for World Match Race Tour Ltd, der vil gennemgå eksempler på CSR på World Match Racing Tour, og specifikt hvordan en sport som sejlsport kan bruges som platform for samarbejde mellem udbydere af CSR projekter og virksomheder med interesse i CSR.

For yderligere information og tilmelding klik her
Torsdag, juni 26 2008
VISITDENMARK Islands Brygge 43 2300 København S Tel.: +45 32 88 99 00 Fax: +45 32 88 99 01 KONTAKT