|
|
|
|
|
Den Grønne Nøgle er klar på nettet
|
|
Turismens miljømærke Den Grønne Nøgle er gået i luften på nettet, og nu kan eksisterende og kommende medlemmer hente både inspiration og information på mærkeordningens nye hjemmeside.
|
|
|
|
Forbrugerne stiller i dag højere og højere krav om social og miljømæssig ansvarlighed. Tendensen er stærk, og det kan flere og flere virksomheder mærke. Derfor lancerede turismeerhvervet miljømærket Den Grønne Nøgle. Miljømærket er for alle virksomheder indenfor turismeerhvervet, der ønsker at imødekomme tendensen og handle ansvarligt.
På den nye hjemmeside er der information om fordelene ved miljømærket, og man kan blandt andet se hvilke virksomheder, der kan bryste sig med Den Grønne Nøgles logo.
Adressen er www.dengroennenoegle.dk
Derudover kan eksisterende medlemmer bruge den personlige adgangskode til at få adgang til gode råd og vejledning om, hvordan man efterlever miljøkriterierne. Medlemmerne kan også hente miljødiplomet med Den Grønne Nøgles logo, der viser omverdenen, at virksomheden går forrest i kampen for et bedre miljø.
For at blive mærket med Den Grønne Nøgle, skal virksomheden opfylde en række miljøkrav, som man kan læse mere om på hjemmesiden.
Den Grønne Nøgles sekretariat er placeret hos HORESTA.
|
|
|
|
|
|