|
|
|
|
Er du frisk på en cykeltur, så har Ferieregion Sønderborg samlet nogle forslag til både lange og korte ture i vores område. På Sydals kan du tage en tur rundt på halvøen Kegnæs. I de flotte løvskove, Nørreskoven, Sønderskoven og Gråsten Skovene, har du mulighed for, selv at lægge ruterne ad de mange, små veje og skovstier. På Gendarmstien kan du ikke cykle hele vejen, men i det udførlige kortmateriale, der ligger på turistbureauerne, kan du se alternative ruter for cyklister, der hvor Gendarmstien kun er egnet til vandring. På Nordals findes de hyggelige ”hulveje”, hvor det nærmest føles som om, du cykler gennem en tunnel bygget af levende hegn. Læs mere om cykleferie i Ferieregion Sønderborg
|
|
|
|
|