
Her er uddrag af færdselslovens særlige regler for cyklister:
- Cyklister skal altid holde til højre på den vognbane, der ligger yderst til højre i færdselsretningen.
- Før et vejkryds skal cyklister, der skal lige ud eller svinge til venstre fortsat holde til højre på vejen. Hvis der er en højresvingsbane, er det tilladt at placere sig ved linjen mellem denne og den nærmeste ligeud-bane.
- Ved venstresving i et kryds skal cyklister fortsætte gennem krydset til dets modsatte side og må først svinge, når det kan ske uden ulempe for den øvrige trafik.
- Det er forbudt at cykle på fortove og gangstier, medmindre andet fremgår.
- Børn under seks år må ikke cykle uden at være ledsaget af en person, der er fyldt 15 år.
- Voksne cyklister (over 15 år) må i alt transportere op til to børn under 8 år på cyklen.
- I cykelanhænger (særligt beregnet til børn), må man transportere op til to børn uanset alder.
- En cykel skal være udstyret med en ringeklokke, en hvid refleks, der er synlig forfra, gule reflekser på pedaler, en gul refleks på hvert hjuls eger (eller hvide reflekterende dæk- eller fælgsider) samt en rød refleks, der peger bagud.
- En cykel med to hjul skal være forsynet med mindst én forlygte og én baglygte.
- En cykellygte skal være tydeligt synlig på mindst 300 meters afstand uden at virke blændende. Lygten skal desuden være synlig fra siden. Forlygten skal lyse hvidt, blålligt eller gullig, mens baglygten skal lyse rødt.
- Alle cykler skal have lys på fra solnedgang til solopgang og i øvrigt i usigtbart vejr, for eksempel i tåge og tæt snevejr.
- Ved højre- og venstresving og ved stop skal der gives tydeligt tegn.
- Man må ikke anvende håndholdt mobiltelefon, når man cykler.
Læs hele Færdselsloven Læs mere om
sikkerhed for cyklister på www.sikkertrafik.dk.