|
|
Danmark rundt med golfkøllerne
|
|
Danmark har ikke blot mange golfbaner, men også et hav af spændende oplevelsesmuligheder, og heldigvis er landet ikke større end, at der aldrig er langt fra oplevelserne på greenen til oplevelserne udenfor banen. Så tag roligt hele familien med på golfturen, for der er garanteret noget for alle i området - og det næsten uanset, hvor i slår jer ned.
Alligevel kan valg af region have stor betydning for, hvordan din ferie uden for banen kommer til at forløbe. Fyn, Bornholm og Djursland er eksempler på områder i Danmark, hvor du kan kombinere et perfekt golfophold med autentiske oplevelser, hvad enten du er til natur, kultur eller gourmet.
Uanset hvor du befinder dig på Fyn, er du tæt på en golfbane. Der er aldrig mere end 45 minutter fra en bane til en anden, og flere steder ligger de endnu tættere. Også spillermiljøet er godt og åbent. Fynboernes afslappede livsstil lader sig mærke på golfbanerne, hvor gæstespillere er velkomne. Banerne er spændende og meget forskellige. Der er parklignende baner i byområdet, seaside baner ved kysten og mere kuperede baner i det fynske højland. Og så har Fyn meget at kombinere oplevelserne på golfbanen med.
Golfferie uden stressPå Fyn kan der spilles golf i ro og fred. Der er masser af plads og sjældent ventetid ved teesteder. Der findes ni spændende og forskelligartede golfbaner – de fleste 18-hullers baner. Tre baner er placeret i hjertet af Fyn i periferien af Odense. På Sydfyn ligger også tre. En er placeret mellem skov og marker i et kuperet landskab med en flot udsigt over de sydfynske øhav, en anden på Langeland med udsigt til Langelandsbæltet. Mod vest ligger endnu en seaside bane med en storslået udsigt over Lillebælt og Fænøsund. De fleste baner er åbne hele året.
Den fynske natur er afvekslendeSupplér naturoplevelserne på golfbanen med en tur ud i den fynske natur. Her er idyl med levende hegn og veje som snor sig gennem det let kuperede landskab. Oplev årstidens skiftende farver i de fynske bøge-skove eller gå en tur på stranden. Den 1100 km lange fynske kystlinje og de 90 øer placerer Fyn som Danmarks maritime centrum. Mærk havluften og tag en tur til søs ombord på et gammelt træskib. Skift golfkøllen ud med en fiskestang og tag del i det fynske havørredeldorado. Eller lej en cykel og kør en tour i de fynske alper.
Eventyret venter...Træd ind i eventyrets verden i vor verdensberømte eventyrdigter H.C. Andersens Hus. Eller oplev historiens vingesus på et af de mange slotte, der har gjort Fyn kendt som de 100 slotte og herregårdes land. Du kan opleve moderne kunst i Kunsthallen i det internationalt kendte kulturcenter Brandts Klædefabrik og i en række gallerier fordelt over hele Fyn. De kendte Fynbomalere har egne museer flere steder på øen, som også kan tilbyde Danmarks eneste keramikmuseum, egnsmuseer og arbejdede værksteder. Oplev også spændende landsbymiljøer og byliv med musik for enhver smag.
Fyn – i midten af DanmarkFyn ligger i hjertet af Danmark. Den centrale beliggenhed og et godt motorvejsnet gør det let at komme til øen, uanset hvorfra man kommer. To imponerende broer, som i sig selv er en rejse værd, forbinder øen med resten af Danmark. Ad motorveje er der 1 1/2 times kørsel til Fyn fra København i øst, den tysk/danske grænse mod syd, Esbjerg i vest og Århus mod nord. Der er tog hver halve time mellem København og Nord- og Sønderjylland. Og at komme til Fyn ad søvejen i egen båd er en let og meget populær transport.
Mere informationKik ind på www.visitfyn.dk og få mere information
I den næsten sydlandske sommertid summer Bornholm af liv og aktiviteter. Men også resten af året, hvor øens egen livsrytme tager over, byder Bornholm på mange forskellige aktiviteter udendørs som indendørs. Når du holder en pause fra golfspillet på en af øens 3 golfbaner, så gå en tur i de idylliske byer og fiskerlejer, der oser af miljø og hygge. Besøg nogle af seværdighederne: Hammershus, rundkirker, museer eller kunsthåndværkere – eller spis en røget sild fra et af de mange røgerier. Nyd det afslappende tempo, de mange kulturelle og aktive oplevelser og returner til det pulserende hverdagsliv med ro i sindet og skuldrene på rette plads! Bornholm er altid en rejse værd!
Tre meget forskelligartede banerBornholm tilbyder hele tre meget forskelligartede baner. Alle 18 huller og smukt beliggende: I Rønne en parkbane m. bl.a. skov, på Nordbornholm i Rø højlyng m. sø, skov, klipper og vandløb og på Sydbornholm i Nexø/Dueodde sea side-baner m. skov, vandløb. Par 68, 71 og 70. Tidsbestilling nødvendig, men normalt god plads. Ingen eller kun lidt ventetid. De fleste matcher er åbne for greenfee-spillere. Uge- og årskort. Forevisning af gyldigt medlemskort fra DGU eller tilsvarende. Fre.- søn. og helligdage max. hcp 50 – øvrige dage kun grønt kort. Europas største golfturnering, Bornholm Golf Open, m. 500 deltagere spilles hvert år i august i løbet af 3 dage på alle øens tre baner. Åben for alle over 18 år m. handicap under 50.
NaturoplevelserBornholm er kendt for sin smukke og meget alsidige natur. Den lille fredfyldte ø har en næsten sydlandsk stemning med frodig vegetation og farverige små huse. Langs gaderne i fiskerlejerne og småbyerne ses klippeformationer, vinranker og figentræer. Bornholm er med sit milde klima og dejlige strande med kridhvidt finsand i syd og dramatiske klippeformationer i nord, en feriedestination, som man normalt må meget længere sydpå for at finde. Midt på øen findes Danmarks 3. største skov, Almindingen, med den tætteste koncentration af råvildt. Lej en cykel og se naturen fra det 235 km. lange cykelvejnet eller lær om Bornholms tilblivelse fra for 1,7 mia. år siden frem til i dag i oplevelsescentret, NaturBornholm.
Kunsthåndværkernes øKulturelt er tilbudene også mange: Det smukt beliggende Bornholms Kunstmuseum har en fremragende samling af kunst og kunsthåndværk fra øen. De mange små private kunsthåndværker-værksteder, hvor der arbejdes med materialer som glas, granit, tekstiler, keramik m.m. kan besøges, ligesom produkterne kan ses på flere udstillinger. Besøg også en af de mange gallerier og museer. Klik ind på www.craftsbornholm.dk for mere information om de bornholmske kunsthåndværkere.
Bornholm har mere at byde påEfter et besøg på solskinsøen vil du sikkert få lyst at komme igen for at opleve endnu mere. Hold dig ikke tilbage og lad dig inspirere på vores hjemmeside til andre typer ferier eller forlængede weekends, som kunne inkludere f.eks. kunst og kultur, gourmet, cykling, vandring – eller ren og skær afslapning. Klik ind på www.bornholminfo.dk for mere information.
en køreradius af kun 25 min. ligger der på Djursland fire udfordrende golfbaner, hvor både faste medlemmer og gæstespillere er mere end velkomne. Alle banerne ligger smukt placeret i et let kuperet terræn - alle med hver sin enestående udsigt over dele af Djursland.
Mød Djurslands fire golfbanerGolf på Djursland er ensbetydende med 4 spændende baner; Ebeltoft Golf Club, 18 hullers bane/par 68, restriktioner: max hcp. 54, Grenaa Golfklub, 18 hullers bane/par 70, ingen restriktioner, Kalø Golf Center, 18 hullers bane/par 72, 9-huls par 3-bane, max. hcp. 36, Norddjurslands Golfklub, 9 hullers bane/Par 72 med alternative tee-steder, 18 huller. 5 huller Par-3 øvebane, max. hcp. 54.
Pragtfuld året rundtDjursland er afvekslende natur i et blidt bugtende landskab, hvor de grønne og gule marker bølger i vinden - for at stoppe brat ved de hvide kalkklinter, hvorfra der er langt ned til havoverfladen, om end den ligger lige ved siden af. Det er intet under, at alle golfbanerne ligger smukt og alle har en pragtfuld udsigt at kunne prale af, når de ligger i et så naturskønt område som Djursland. Kombineret med et godt parti golf er naturen på Djursland ægte og kvalitetsfyldt ferie og afslapning.
Keramik og glasKalder kunsten og de mere kreative sider er Djursland ligeledes et rent eldorado. Alle steder på den lille halvø titter skiltene med "Keramik" frem og i de små arbejdende værksteder fås utrolig smukke arbejder, som kan komme med hjem til en god pris. I Ebeltoft findes det "Lille glasrige" bestående at de 7 glaspusterier, som primært holder til nede ved den idylliske havn og Glasmuseet Ebeltoft, som er kendt for sine anerkendte udstillinger af såvel nationale, som internationale kunstnere.
Djursland - lige på vejenHvad enten du er på vej igennem området eller du er kommet for at blive, er der altid en let vej til Djursland. Motorvej E45 baner sig vej igennem Jylland og kommer du nordfra drejer du til venstre af motorvejen, - sydfra til højre - så er du på Djursland. Fra Sjællands Odde når Mols-Linien Djursland på bare 45 min. Behagelig transport, hvor der lige er tid til en enkelt stykke mad eller en hyggelig kop kaffe. Aarhus Lufthavn ligger midt på Djursland og giver nemt og bekvemt mulig-hed for et parti golf i Jylland. Mere information Klik ind på www.visitdjursland.com for mere information om områdets mange muligheder.
|
|