Prøv at forestille dig…

Denne fortræffelige figur gik med stav over sten, eng, marsk og det der måtte være endnu mere uvejsomt, mens hans vandringshund udstødte det ene uforglemmelige “Ryf” efter det andet. Det henligger i glemselens mørke om lytterne nogensinde fik oplyst, hvor Vandringsmanden kom fra - eller for den sags skyld hvor han bevægede sig hen, men havde denne kultskikkelse overhovedet et udgangspunkt og/eller et mål, må et kvalificeret gæt vel være et vandrerhjem?

Forestiller vi os nu, at Vandringsmanden efter sin ca. 30 år lange og forhåbentlig oplevelsesrige spadseretur er blevet så træt, at han checker ind på et af nutidens vandrerhjem, vil han med stor sandsynlighed tabe både vandringsstav og underkæbe af forbløffelse.

For hvor er sovesalene med den karakteristiske lugt af sure sokker? Hvor er de dampkogte kartofler med den tykke brune sovs og den absolut gennem- og tørstegte forlorne hare? Hvad er der blevet af de fælles brusebade, hvor der “desværre ikke er mere varmt vand lige nu”? Og hvad er der egentlig sket med den faste sengetid kl. 22.00, hvor lyset ganske enkelt blev slukket og natteroen bare havde at sænke sig over kolonnerne af køjesenge med landets i særklasse tyndeste skumgummimadrasser?

DANHOSTELS

Selv om man på nogle vandrerhjem stadig kan støde ind i en sovesal, er det mere undtagelsen end reglen, at denne facilitet anvendes som andet end kapacitetsreserve i den absolutte højsæson eller til lejrskoler. Langt stør-stedelen af nutidens vandrerhjem har nemlig meget lidt med fortidens sovekaserner at gøre.

Gennem årene - og specielt i 1990´erne - er der investeret millioner af kroner i vandrerhjem over hele Danmark. Det har sat sine spor, og i dag er de gammeldags vandrerhjem blevet til moderne DANHOSTEL Vandrerhjem, der har opnået en fantastisk popularitet blandt familier - især børnefamilier, kursusarrangører, lærer og skoleklasser på lejrskoleophold, samt sports-grupper. I sommermånederne kan man ligefrem risikere, at der meldes “alt udsolgt”.

Stjernernes indtog

At et vandrerhjem kan være 5-stjernet, vil en hel del danskere sikkert opfatte som en ganske underholdende vittighed. Men i takt med vandrerhjemmenes oprustning er der faktisk indført en officiel klassifikation, som går fra én til fem stjerner.

Antallet af stjerner dækker en række fysiske, målbare faciliteter, men omfatter f.eks. ikke beliggenhed og atmosfære. Så et 1-stjernet vandrerhjem kan sagtens være lige så hyggeligt og rart som et 5-stjernet. Til gengæld skal man ikke satse på at finde en mikrobølgeovn i gæstekøkkenet eller forvente at kunne betale med et internationalt betalingskort, hvis der er en enkelt stjerne på skiltet.

Chokerende værter

På trods af det internationalt klingende DANHOSTEL-navn, de mange forbedrin-ger, nye faciliteter og vandrerhjemmenes deltagelse i turistbranchens stjerne-krig, er der i hvert fald én ting, der ikke er fulgt med tiden.

Som gæst på et vandrerhjem møder man nemlig stadigvæk mennesker, der ikke alene kan finde på at spørge, om de kan hjælpe med noget, men også ser ud til at mene det. På ganske almindelige danskere, som er vant til en hæsblæsende og servicefri hverdag, kan sådan en opførsel måske virke overraskende - ja, chokerende. Men man skal ikke lade sig skræmme af denne, lidt bramfri opførsel. I de fleste tilfælde er det såmænd bare vandrerhjemmets værter eller medarbejdere, der har lyst - og tager sig tid - til at snakke med gæsterne.

Fordommene længe leve!

Der er som nævnt stadig ikke så få, der kun forbinder vandrerhjem med vandringsmænd og bløde madpakker. Derfor kunne de ikke drømme om at bruge et vandrerhjem til andet end et sted, man truer med at lade sin sviger-mor overnatte på. Det kan alle andre kun være tilfredse med. For så har de en rimelig chance for at få plads.