|
Der er nok af overnatningsmuligheder i Danmark, så det er en god idé at overveje feriens formål nøje, når I vælger overnatningsform. Vil I på byferie, er det mest bekvemt med et centralt beliggende hotel eller vandrerhjem tæt på det hele, som I har indenfor række-viddel, når der skal læsses af efter shoppingturen, eller benene bare trænger til et hvil.
Er det afslapning og udfoldelsesmuligheder for børnene I søger, bør I nok se jer om efter et feriehus, et feriecenter, en campingplads eller et af de mere frit beliggende vandrerhjem.
 I Danmark er der over 40.000 feriehuse til udlejning – fordelt fra Skagen i nord, langs kysterne til Bornholms klipper og sandstrande i øst. Største-parten af feriehusene udlejes gennem private udlejningsbureauer eller turistkontorer, og det betyder, at der oftest er en klar beskrivelse af husets faciliteter og beliggenhed samt normalt også et foto. Beliggenhed, kvalitet og tidspunktet for lejemålet bestemmer prisen. Lejer man et feriehus udenfor højsæsonen (i perioderne jan-juni og medio august-dec, dog excl. højtider og skoleferier), vil der være store besparelser at hente. Normalt udlejes huset på ugebasis (fra lørdag til lørdag). Uden for højsæsonen kan mange huse dog lejes med anden skiftedag end lørdag, ligesom der er mulighed for kortere lejeperioder. Ferie i et feriehus er frihed ud over alle grænser. Her kan små og store følge deres egne ønsker. Spille badminton, stangtennis, sætte drager op og gå på opdagelse i den omkringliggende natur. Fiske i åen eller fange krabber i havnen, bygge sandslotte eller slå smut. I strandkanten kan I finde konkylier, muslingeskaller eller rav. I skoven kan I følge dyrespor eller plukke vilde hindbær. Kontakten med børn i nabolaget opstår hurtigt, og sprogbarrierer hindrer sjældent børn i at have det skægt med hinanden, at finde på nye lege eller blot flade ud foran tv’et sammen. Over 40.000 feriehuse at vælge imellem Book dit sommerhus i Danmark her
 Et feriecenter er en heldig krydsning mellem et hotel og et feriehus/ferie-lejlighed tilsat et hav af aktivitetsmuligheder for hele familien. Basen er selve ferieboligen med køkken, bad, soveværelser, stue og terrasse, hvor der er god plads til hele familien og de bekvemmeligheder, der skal til, for at gøre ferien vellykket. Udenfor har man så de mange aktivitetsmulighe-der: Swimmingpools inden- og udendørs, sauna, tennisbaner, minigolf, legeland, billard, badminton, bordtennis, klatrevæg – og måske også et egentligt badeland. Mulighederne varierer fra sted til sted, men der er nor-malt rigeligt at vælge imellem, for det er simpelthen en del af konceptet. De fleste af Danmnarks feriecentre har åbent hele året og er velegnede til såvel kortferier som til længere ophold. Søg efter feriecentre i Danmark
 Vælger I campingferie er der med garanti dømt nye legekammerater til familiens børn og nye venner til familiens unge - jag faktisk kan det næsten være et problem med denne ferieform, at man kun ser børnene, når de er sultne, men børnene selv sætter helt sikkert pris på det frie liv. Campingpladsen er nok den mest åbne og kontaktskabende ferieform, der findes. Grundrytmen er samvær og fællesskab – og det ligegyldigt om man bor i campingvogn, i telt eller i en af de overnatningshytter, der findes på flere og flere pladser. Der er over 500 klassificerede campingpladser i Danmark, og hertil skal lægges ca. 750 telt- og naturlejrpladser, hvor de sanitære faciliteter er yderst begrænsede. Camping uden for de officielle pladser er generelt ikke tilladt i Danmark, og det gælder også for de danske strande. Dog er det muligt, hvis man på forhånd har indhentet lodsejerens tilladelse, at campere på privatejet jord. Campingsæsonen er ikke kun begrænset til sommerhalvåret. Omkring 180 pladser holder nemlig åbent hele året - halvdelen dog kun mod tilmelding forud for opholdet. Hvis I ikke selv råder oved det nødvendige campingudstyr, kan I på flere pladser leje telte, stationære campingvogne og hytter. Søg efter campingpladser i Danmark Friluftsrådet udgiver en oversigt over telt- og naturlejrpladser, der kan købes hos boghandlere, turistbureauer og hos Dansk Cyklist Forbund. Søg efter naturlejrpladser
 Trods navnet er alle velkomne på de danske vandrerhjem: Cyklister, bilister, sejlere m.m., og der er ingen aldersgrænse. De godt 100 vandrerhjem rundt omkring i landet tilbyder familieværelser med plads til 2-6 personer, ofte med eget bad og toilet, så har man skræk for store sovesale, er der ingen grund til at holde sig tilbage. Mange steder kan I få halvpension eller få en madpakke med på jeres videre færd. Atmosfæren er åben og venlig, og det er nemt at komme i kontakt med de andre gæster på vandrerhjemmet - hvad enten du slapper af ved pejsen eller kokkererer i gæstekøkkenet. Når I bor på vandrerhjem, er det en god idé at anskaffe et vandrerhjems-kort. Dette kan I købe på vandrerhjemmene og turistkontorerne landet over. Har I ikke et vandrerhjemskort, koster det lidt ekstra pr. overnatning (gælder ikke for børn under 18 år ledsaget af forældre). DANHOSTEL Danmarks Vandrerhjem udgiver det officielle danske vandrer-hjemskatalog, der indeholder detaljerede oplysninger om vandrerhjemmenes placering, indretning, åbningstider, priser, stjerneklassifikation, spisemuligheder og meget mere. Du kan booke vandrerhjem i Danmark ved hjælp af søgeboksen her på siden. Søg efter vandrerhjem i Danmark
 Hvis du og familien vil lære landmandslivet nærmere at kende, er der to måder at opleve det på - som "Bondegårdsferie" og "Ferie på landet". Ved begge ferieformer bor du på eller ved gården i en selvstændig bolig eller eget værelse, og du kan selvfølgelig færdes frit på gårdens arealer. Du er også velkommen til at deltage i de aktiviteter gården måtte tilbyde. Bondegårdsferie Bondegårdsferie udbydes som oftest af gårde med en aktiv landbrugsproduktion, hvilket giver dig mulighed for at deltage i gårdens forskellige aktiviteter i den udstrækning det er tilladt, og du har lyst. Men netop fordi gården er en aktiv landbrugsbedrift, kan du ikke altid regne med at værterne har ressourcer til at tilbyde måltider til indtagelse på gården. Ferie på landet
Den anden landbrugsrelaterede ferieform "Ferie på landet" foregår også i egen bolig, der enten kan være et separat hus eller en selvstændig lejlighed på gården, indeholdende opholdsrum, soveværelse, køkken samt toilet med bruser eller badekar. Her er der imidlertid slet ingen mulighed for at spise på gården, du står altså helt selv for husholdningen. Gården har ikke nødvendigvis nogen aktiv landbrugsproduktion, men hvis der er, kan du deltage i aktiviteterne i den udstrækning det er muligt, og du har lyst, og du kan selvfølgelig også her færdes frit på gårdens arealer. Læs mere om "Bondegårdsferie" og "Ferie på landet"
Find campingpladser Se hvor de er beliggende i Danmark, er der legeplads eller swimmingpool? Skriv selv eller se om andre har gode kommentarer om campingpladsen. Alle campingpladser i DanmarkVandrerhjem i DanmarkHer finder du en liste over Danmarks vandrerhjem, incl. priser og beliggenhed. Danhostel/Vandrerhjem i Danmark
|
|