|
Der er nok at vælge imellem, hvis du vil besøge et julemarked! VisitDenmark har her udvalgt en række, hvor julestemningen med garanti vil indfinde sig! Og nederst på siden finder du et link, der lister alle landets julemarkeder - der er helt sikkert også et i nærheden af dig!
 Den mere end 760 år gamle købstad med de krogede gader og spændende gavlhuse danner den hyggelige ramme om julen i Tønder, der tager udgangspunkt i de skandinaviske juletraditioner. Hele byen er julepyntet og hyggen understreges af den smukkeste julebelysning. Den indre by omkring Torvet er fyldt med små julehytter, hvorfra man kan købe lækre specialiteter, der hører julen til. I den indre by og på Torvet vil der også foregå mange forskellige aktiviteter for både børn og voksne i perioden op til jul. I "Det gamle Apotek" fra 1671 kan man gå på opdagelse på 1.200m2 jul, jul og atter jul, samt besøge julemandens postkontor og få sin post special-stemplet af julemanden. Tid: 10-11-2007 - 23-12-2007 Sted: Torvet 1, 6270 Tønder www.tonderjul.dk
 Den gamle Bys særudstillinger i juleperioden skildrer de danske juletraditioner igennem 300 år. I år fokus på butiksudsmykning fra 20'erne til 70'erne. Der er desuden arbejdende værksteder, hvor der f.eks. fremtrylles julemad og julebag på henholdsvis åbne ildsteder og støbejernskomfurer. Julemarkeder med boder i gaderne hver dag til 23. december. Derudover husflidsmarked i advents-weekenderne. Tid: 10-11-2007 - 30-12-2007 Sted: Købstadsmuseet Den gamle By, Viborgvej 2, 8000 Århus www.dengamleby.dk
 Jul i Tivoli (Marked, Julearrangement) Hvis du har svært ved at finde julehumøret frem, så er et besøg på Tivolis julemarked kuren. Fra små hyggelige træhuse, der kanter de snoede stier, kan du købe alskens julerier af såvel spiselig som gavemæssig art, og du kan varme dig ved de opstillede kulbækkener. Til ungernes fryd er der et særligt Nisseland, der ligner en gammel dansk købstad, hvor mekaniske nisser er travlt optaget af julens mange gøremål, eller løber på skøjter. Der er selvfølgelig også mulighed for at møde julemanden himself - det sker på Plænen. Haven er julepyntet og illumineret på smukkeste vis og alle forlystelser og restauranter er åbne. Der er med andre ord dømt 100% hygge, når Europas mest kendte forlystelsespark åbner sit populære julemarked! Årets juleforestilling i Koncertsalen bliver Lionel Barts musical "Oliver!" Tid: 16-11-2007 - 30-12-2007 Jul i Tivoli holder lukket 24. og 25. december. Sted: Tivoli, Vesterbrogade 3, 1620 København V www.tivoli.dk
 For niende år i træk kan du opleve det store årlige juletorv på Gisselfeld Kloster. Masser af ægte hygge og julestemning, med ponyridning, musik, salg af juletræer og pyntegrønt, knap hundrede forskellige inden- og udendørsstande med alverdens gode sager og kvalitetsvarer. Forskellige mad- & drikkevarer kan naturligvis købes på stedet. Her er der er noget for enhver smag – både for den lille og store pengepung. Tid: 23-11-2007 - 25-11-2007 & 30-11-2007 - 02-12-2007 Sted: Gisselfeld Kloster, Gisselfeldvej 12, 4690 Haslev www.gisselfeld-kloster.dk
 Der afholdes julemarked i det stemningsfyldte og smukt pyntede Ridehus med 80 skiftende, arbejdende stande med hjemmelavet dansk kunsthåndværk. I caféen serveres kaffe, gløgg og hjemmebag. Julemusik og optræden bidrager til en hyggelig oplevelse. Gratis entré. Udenfor på torvet ved Musikhuset holder Søren Østergaard's Tivoli til med blandt andet luftgynger, karrusel, pariserhjul - alt samlet fra 1950´erne og 1960´erne - samt skydetelt, lykkehjul, pølsevogn og øltelt. Tid: 30-11-2007 - 20-12-2007 Sted: Ridehuset, Vestergade 1, 8000 Århus www.byensjulemarked.dk
 Markedet udfolder sig i den gamel bydel i det fakkelbelyste område omkring Sortebrødre Torv og de hyggelige brostensbelagte stræder ved H.C. Andersens Hus. Markedsboder med kvalitetsprodukter for enhver smag og pengepung. Hestevognskørsel, tivoli med karrusel og luftgynge fra århundredeskiftet. H.C.Andersen paraden optræder flere gange dagligt. Tid: 01-12-2007 - 02-12-2007 & 08-12-2007 - 09-12-2007 Sted: Overgade 50, 5000 Odense www.hcajulemarkedet.dk
 Kom i julestemning i smukke omgivelser og få samtidig oplevelser for hele familien. I nogle af slottets smukkeste rum (bl.a Riddersal, Flisesal, Gobelinsal) vises brugskunst og masser af gaveideer, i det gamle Slotskøkken er der duft af brunkager og salg af julens bagværk, og i den smukt pyntede Herskabsstald er der salg af alskens hjemmegjorte lækkerier. Her findes også en hyggelige cafe med salg af gløgg og varm suppe. Der er over 60 boder placeret på selve slottet og i herskabsstalden. For børnene er der mulighed for en gratis tur rundt i området i ponyvogn forspændt et 4-spand. Tid: 01-12-2007 - 02-12-2007 Sted: Valdemars Slot, Slotsalléen 100, 5700 Svendborg www.valdemarslot.dk
 For 15. og sidste gang fejres jul med julemarked i den opvarmede, gamle staldbygning. Bygningen rummer stande med dansk kunsthåndværk og juledelikatesser, heriblandt julepynt og godsets kirsebærvin samt hjemmelavet syltetøj og julebag. I staldcafeen sælges æbleskiver, gløgg, kaffe og saft, og på gårdspladsen sælges dagligt juletræer, pyntegrønt og grydeklart vildt. Der er rundvisning på slottet hver halve time kl. 11-15,30. Slottet er pyntet med Jette Frölichs julepynt samt familiens egen julestads. Billetter købes ved Lerchenborgs stand på markedet. Lerchenborg ligger 5 km syd for Kalundborg og 70 min.'s kørsel fra København. Fra Kalundborg Station kører bus nr. 203 til Lerchenborg. Tid: 01-12-2007 - 02-12-2007 & 08-12-2007 - 09-12-2007 Sted: Lerchenborg, Lerchenborg 3, 4400 Kalundborg www.lerchenborg.dk
 Hvert år i december forvandles Torvet ved Vor Frelsers Kirke midt i Horsens til Horsens Juleby. Mellem de små malede træhuse kan man gå på jagt efter gode julegaver, juleknas og julepynt. I løbet af december vil vareudbudet bl.a. være trælegetøj, kunsthåndværk og juledekorationer. I Julebyen - midt i byen - sørger indretningen, udsmykningen og belysningen for, at julestemningen indfinder sig. Julebyens program byder på underholdning med danske topnavne, levende julekalender og masser af musik og oplevelser for hele familien. Tid: 01-12-2007 - 22-12-2007 Sted: Torvet 1, 8700 Horsens www.julebyen.horsens.dk
 Det udendørs Julemarked i Rebild den første søndag i advent er på ganske få år blevet en fast tradition og en større attraktion, med 50 boder og over 5000 besøgende. Der er tale om et gammeldags og hyggeligt udendørs julemarked med alt hvad der hører sig til af julenisser, julepynt, juletræer, pyntegrønt, dekorationer, gaver og brændte mandler. Det er både private og forretninger der rykker udendørs, og de handlende gør meget ud af at indrette deres stande julerigtigt, indbydende og hyggeligt. Tag en tur i skoven med den granpyntede hestevogn, der er spændt for med Rasmus og Basse, som i anledning af julen er iført nissehuer og bjælder på seletøjet for at bidrage til julestemningen med bjældeklang! Tid: 02-12-2007 Sted: P-pladsen, Rebild Bakker, 9520 Skørping Telefon: (+45) 9839 1703
 Hvis du er ved at kløjs i nisser, gran og klejner på de traditionelle julemarkeder, så er Christianias julemarked eller bazaar måske et alternativ, der er værd at besøge. Markedet er eksotisk som en tyrkisk bazaar med røgelsesduft, krydderier og farverige, østerlandske varer, suppleret med kreationer af mere hjemmegjort karakter og alternative spisemuligheder. Tid: 08-12-2007 - 20-12-2007 Sted: Den grå Hal, Refshalevej 2, 1432 København K www.christiania.org
Klik her for at komme til Markedskalenderen, hvor du kan finde mange flere julemarkeder!
|
|