Et Danhostel-rabatkort (vandrerhjemskort) koster DKK 70, er gyldigt i 12 måneder fra udstedelsesmåneden, og er et tilbud om at spare penge ved overnatning på Danhostel-vandrerhjemmene. Hvis du ikke har et Danhostel-rabatkort, er du meget velkommen alligevel, så koster det blot DKK 35 ekstra pr. nat for voksne eller børn over 14 år, der rejser alene. Så et Danhostel-rabatkort er meget hurtigt tjent hjem.
Danhostel-rabatkort kræves for alle gæster over 18 år. Børn og unge under 18 år, der rejser med forældre, bedsteforældre eller værge, behøver ikke et selvstændigt kort. Der er dog enkelte lande, som kræver dette, og derfor udleverer Danhostel Danmarks Vandrerhjem gratis kort til børn og unge under 18 år, hvis rejsen går til udlandet. Børn på mindst 14 år, som rejser alene, skal have eget Danhostel-rabatkort.
Udenlandske gæster kan benytte vandrerhjemskort fra deres hjemlands organisation eller vælge mellem at betale et endags gæstegebyr på DKK 35 eller købe et internationalt vandrerhjemskort, der gælder et år, til DKK 160.
Du kan købe dit Danhostel-rabatkort på alle Danhostels vandrerhjem.
Flere steder giver Danhostel-rabatkortet dig særlige rabatter, som Danhostel Danmarks Vandrerhjem og de lokale Danhostel-vandrerhjem har forhandlet sig frem til på dine vegne. Aftalerne dækker oplevelser på en række museer, seværdigheder og forlystelser osv. Du kan finde en oversigt med rabataftalerne for 2009 på
www.danhostel.dk/rabataftaler.