Parkeringsplads ved De Små Fisk

Stor parkeringsplads i Nordskoven med indkørsel fra Sejsvej. Bord-bænkesæt på pladsen. Adgang til De små  Fisk (se afsnit om De Små Fisk nedenfor). Ligger i gåafstand til hundeskov, mountainbikeruter og afmærkede vandreruter i Nordskoven. Omkring 500 m fra parkeringspladsen kan du i Nordskoven vandre i de privatejede og fredede hedebakker Sindbjerg og Staubjerg. Herfra har du en fantastisk udsigt over Søhøjlandet - blandt andet Himmelbjerget.  

De Små Fisk, som der er adgang til fra parkeringspladsen, er en kommunal telt- og shelterplads på et naturområde direkte ned til Brassø. Overnatning på pladsen er forbeholdt kanofarere og kajakroere og kun for én nat.

Alle kan i dag- og aftentimerne benytte området - nyde naturen, bade i Brassø (se de generelle baderegler nedenfor) eller sejle en tur med Hjejle-båden, der ligger til ved broen. I sommerperioden kan stedet benyttes til at afholde forskellige arrangementer som firmaudflugter, brylluper og fødselsdage og andet. Ved arrangementer over 30 deltagere skal Silkeborg Kommune kontaktes (se adresse nedenfor). 

Faciliteter i området ved De Små Fisk:
Adgang til toilet og drikkevand i perioden 1. april til 15. oktober
Kiosk åben i sommerperioden
Bålplads
Areal med borde og bænke
Affaldsstativer
Parkering
Informationstavler
Indhegnet badeareal (se de generelle baderegler nedenfor)
Redningspost

Brug kun åben ild på de anviste bålpladser. Kom dit affald i affaldsstativerne. Pas på stedet, så alle kan få god oplevelse. 

Vejforklaring:
Pladsen ligger syd for vejen fra Silkeborg til Sejs, umiddelbart inden Sejs, ca. 3 km fra Silkeborg.

Gode råd når du bader:

·         Bad ikke, når vandet er grønt, eller dækket af grøn "maling".

·         Lad ikke børn og dyr opholde sig i vandet, når der er en kraftig

            skum - eller algeforekomst ved   bredden

·         Bad ikke, hvis du ikke kan se dine fødder, når du står i vand til knæerne 

·         Bad sammen med andre

·         Hold øje med børnene, når de bader

·         Pas på med luftmadrasser, når det blæser

·         Hent aldrig badebolde eller badedyr, som driver til søs

·         Bad i god afstand fra åudløb

·         Spring ikke i på hovedet på lavt vand  

 

Silkeborg Kommune, Kultur - og Friluftsafdelingen, Søvej 1, 8600 Silkeborg; kulturogfritid@silkeborg.dk

Last updated by

IMPORT Naturstyrelsen VD
 

Contact

Address

Julsøvej
8600 Silkeborg

Facilities

  • By / Område

    • Bording

Find routes

Find a route to this destination

From

Transport

  • Coordinates

    Longitude : 9.58819585007338
    Latitude : 56.145820548802