Sporene ved Store Tårnby

Sporene ved Store Tårnby

Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang til områder, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. En folder om sporet findes i folderkassen ved sporets start eller kan downloades på www.spor.dk. Nedenfor kan du læse mere om hvad du kan se på denne rute. God tur.

Sporene ved Store Tårnby ligger ca. 11 km. sydøst for Køge. Du kan evt. tage bus 255, Køge - St. Tårnby, stå af ved Engvej eller Stolpehuse. Den gule rute, markturen, er ca. 3 km lang, og den røde rute, nattergaleturen, er ligeledes ca. 3 km.

Fra amtets parkeringsplads i Stolpehuse starter sporene ad Holmevej. Ved markdiget drejer »Gul rute« til venstre ad et kørespor langs markdiget, mens »Rød rute« fortsætter ad Holmevej.

Et kuperet landskab
Landskabet her er mere kuperet end man kan se fra Køgevej. Markdiget afgrænser den oprindelige Bjergagergårds mark mod øst. Diget er fredet, og dets oprindelse fortaber sig i historien.

Bælsmosen
Mosens lokale navn er Bælsmosen. I følge overleveringer har mosen sammen med lavningen på naboens mark - Møllekæret - engang samlet vand til drift af en vandmølle. I dag afvandes mosen med afløb i 3 meters dybde. Den tidligere højmose dækkede engang flere tønder land.

Kvæget græssede i engene
Sporet går her ad Engvej, der er byens vigtigste vej til engene. Indtil midten af 1940’erne var gårdene i St. Tårnby nogle af landets bedste kvæggårde. De fugtige enge sikrede forsyningen af sommergræsning, og overskuddet kunne bjærges som hø. Sommeren igennem har her været en livlig trafik med kreaturer og høvogne. Græsningen ophørte, og indtil omkring 1990 lå engene ubeskyttede hen. Nu udføres der omfattende landskabspleje, og engene bliver igen afgræsset. Fra Engvejens højeste punkt, Evighedsbanken, er der en smuk udsigt over Tryggevælde Ådal.

Kirkestien
Engvejens forlængelse ned over åen til Strøby hedder Kirkestien. Historien fortæller, at beboerne i en af byerne var utilfredse med den lokale præst. De løste derfor sognebånd til genbosognet og oprettede stien. Om initiativet skyldtes borgerne i St. Tårnby eller Strøby vides ikke.

Store tårnby grusgrav
Så længe transporten foregik med hestekøretøjer, blev der gravet grus her. Gruset er af ringe kvalitet, og gravningen er for længst ophørt. Da der er fare for jordskred, har ejeren forbudt adgang til grusgraven.

Husmandsengene
Ved udskiftningen i i 1805 blev engene tildelt husmændene i Stolpehuse. Fra år 2000 deltager engene i fælles afgræsning og hermed har projekt afgræsning af alle enge i Tårnby sogn nået sit endemål. Fra rød rute er der direkte adgang til et fugletårn med udsigt over Tryggevælde Ådal.

Tørveengen
Områdets gårde ejer i fællesskab denne eng. Her har tidligere været gravet tørv, senest under Anden Verdenskrig. I engene findes gøgeurt, der er totalt fredet. Engene afgræsses for at bevare dette særlige levested.

Last updated by

IMPORT Naturstyrelsen VD
 

Contact

Facilities

  • By / Område

    • Frøslev

Find routes

Find a route to this destination

From

Transport

  • Coordinates

    Longtitude : 12.2583378490015
    Latitude : 55.3738949035588