Sporet ved Albæk Møllebæk

Untitled Document

Sporet ved Albæk Møllebæk

Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang til områder, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. En folder om sporet findes i folderkassen ved sporets start eller kan downloades på www.spor.dk. Nedenfor kan du læse mere om hvad du kan se på denne rute. God tur.

Sporet ved Albæk Møllebæk ligger ca. 6 km nordøst for Randers ved landsbyen Harridslev. Den gule rute er ca. 2½ km lang, og den røde er ca. 3½ km.

Sporene går gennem morænelandskabet sydøst for Harridslev - et landskab dannet af den seneste istid. Slugten, som Møllebækken løber i, er en smeltevandskløft, dannet ved slutningen af istiden, hvor andre smeltevandsstrømme er blevet brudt af tilbageblevne ismasser, hvilket har givet en kraftig strøm vinkelret på Randers fjord. Spredt bevoksning med træer, åbne arealer, vilde planter, græs og landbrugsafgrøder er optimal for vildt som hare, fasan, ræv, rådyr, rovfugle så som musvåge og tårnfalk, en lang række småfugle samt trækkende vadefugle og ænder.

Gammel landbrugsplante
Sporene starter hvor Møllebækken begynder som åbent vandløb. Syd for regnvandsbassinet vokser en tæt bestand af foderkulsukker - en plante, der i slutningen af 1800-tallet blev dyrket som foderafgrøde på grund af sin kraftige vækst. Planten kræver dog både meget vand og gødning, hvilket findes her, men det kan ikke længere betale sig at dyrke den som afgrøde.

Ellekongen og ellepigerne
Ved smeltevandskløftens begyndelse vokser der mange rødel. Det er træer, der ofte vokser, hvor der er vand "i bevægelse" i jorden. Fra de danske folkesagn kender vi begreber som "ellekonge", "ellepiger" og "elleskudt". Dette kan meget vel have sin baggrund i, at el oftest gror i fugtige områder som moser, der i forvejen nemt danner grobund for fantasien. El er i øvrigt karakteristisk ved, at den kan samarbejde med nogle særlige bakterier, der kan binde luftens kvælstof. Træet er derfor i stand til selv at danne et af de vigtigste næringsstoffer, det skal bruge for at vokse.

Et typisk overdrev
Fra dette sted på ruten er der en god udsigt over smeltevandskløften og siderne med den karakteristiske overdrevsvegetation med enkeltstående tjørne. De er det eneste, der har kunnet modstå kreaturernes afgræsning. I foråret kan du se både gøgeurt og engblommer i området.

Fredede skeldiger
Digerne stammer fra tiden omkring udskiftningen i 1780. De er etableret omkring de nye jordlodder, der blev udlagt til de nu selvejende landmænd. Jorddigerne skulle holde dyrene inde. Alle tilbageblevne diger er fredede efter naturbeskyttelsesloven.

Udsigtspunkt
Herfra, 45 m over fjorden, er der en glimrende udsigt over Randers fjord og Grund fjord.

En by fra middelalderen
Harridslev kan spores tilbage til middelalderen, men der har sikkert været bebyggelse på stedet tidligere. Kirken er fra 1200-årene.
Efter udskiftningen af gårdene i 1780, hvor mange bønder blev selvejere, skiftede man i Harridslev blot ejer - man kom til at høre under Støvringsgård kloster. Bønderne i Harridslev blev først selvejere i 1880. Harridslev bestod længe blot af en klynge gårde. Først i 1960’erne begyndte byen at vokse til sin nuværende form.

Last updated by

IMPORT Naturstyrelsen VD
 

Find routes

Find a route to this destination

From

Transport

  • Coordinates

    Longtitude : 10.1301823806241
    Latitude : 56.4948182407225