Sporet ved Østervang

Sporet ved Østervang

Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang til områder, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. En folder om sporet findes i folderkassen ved sporets start eller kan downloades på www.spor.dk. Nedenfor kan du læse mere om hvad du kan se på denne rute. God tur.

Sporet ved Østervang ligger ca. 16 km nordvest for Roskilde. Den afmærkede rute er ca. 2½ km lang. Kreaturene på engen er fredelige. Der er strøm i hegnet, så køerne ikke kan løbe ud. Husk at lukke leddet efter dig.

Østervang
Gården blev under udskiftningen i 1804 flyttet fra St. Karleby til landsbyens overdrev. Overdrevet var byens dårligst jord og blev brugt til fælles afgræsning. Østervang blev i 1994 overtaget af den nuværende ejer, der har omlagt de 80 ha til økologisk drift. Halvdelen af markerne skal være udlagt med græs, mens resten dyrkes med korn og grovfoder. Der er ca. 10 ammekøer, opdræt af kalve og 10 moderfår på ejendommen.

Tyremosen
Tyremosen er den ringeste og fugtigste del af Østervang. Her blev ungtyrene sat på græs i sommerhalvåret - heraf navnet. Afgræsningen holder i dag mosen åben, hvilket er til gavn for rastende grågæs og ænder om foråret og ynglende blishøns om sommeren.

Vandboringer
Roskilde Vandværk henter en del af deres vand fra fire vandboringer på ejendommen.

Israndbakker
Markerne på Østervang er flade og lavtliggende, men mod nordøst findes sand- og grusholdige israndbakker. Her ligger en mindre grusgrav, hvorfra der blev hentet grus til anlæg af Holbæk-motorvejen. Men da gruskvaliteten var for ringe, stoppede udvindingen hurtigt. Nu tages der kun små mængder til privatforbrug.

Markvanding
På grund af den dårlige jord kan det i tørre år være nødvendigt at vande for at få græs nok til køerne. Derfor har gården en vandboring med tilhørende rørvandingsanlæg.

Jorddige
Jorddiget er et udskiftningsdige fra 1804, da Sæby blev udskiftet fra herregården Krabbesholm. Jorden til de 25 gårde blev fordelt i en stjerne ud fra byen, og hvert areal blev indhegnet.

Fodermesterhuset og aftægtsboligen
Før i tiden var behovet for arbejdskraft større. Derfor havde næsten alle større gårde med en besætning en fodermester. Fodermesteren boede i et lille hus ved siden af gården. Det hvide fodermesterhus ved Østervang er typisk i størrelse og udseende.
Når sønnen overtog gården, blev der nogle gange bygget en aftægtsbolig til forældrene. Den røde villa er aftægtsboligen.

Last updated by

IMPORT Naturstyrelsen VD
 

Find routes

Find a route to this destination

From

Transport

  • Coordinates

    Longtitude : 11.9308076174348
    Latitude : 55.6940859432142