Sporet ved Skovbo Naturskole

Sporet ved Skovbo Naturskole

Spor i Landskabet er trampestier, der over hele landet, giver adgang til områder, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. En folder om sporet findes i folderkassen ved sporets start eller kan downloades på www.spor.dk. Nedenfor kan du læse mere om hvad du kan se på denne rute. God tur.

Den afmærkede rute er ca. 2 km lang. Ruten kan afkortes mellem punkt 10 og 11, følg de røde pile til venstre (kort rute) eller de gule pile til højre (lang rute).

Ung Rødgrankultur
Rødgran indførtes til Danmark ca. 1730 og er indtil for nylig i stigende grad anvendt som skovtræ. Rødgran er et skyggetræ, som selv tåler skygge, og står de tæt, finder man ingen urter på skovbunden. Veddet anvendes i bygningsindustrien, snedkerbranchen, som ledningsmaster, papirfremstilling, til brændsel m.m. Tidligere brugtes rødgran som juletræ i alle hjem. Det er nu i stor udstrækning afløst af Normannsgran.

Bøgekultur
Bøgen indvandrede til Danmark omkring 600 år f.Kr., og i løbet af ca. 1000 år trængte bøgen sig frem til at blive Danmarks mest dominerende træ på bekostning af eg og lind, som tidligere udgjorde de dominerende bestande i Danmarks skove. Bøgens frugt, som kaldes bog, er en lille trekantet nød, liggende to sammen i en 4-fliget pigget kurv. Om efteråret eller helt fremme i det efterfølgende forår falder kurven med nødderne til jorden. Det er især i en tør og varm sommer, at bøgen sætter mange bog. Man kalder år med mange bog for oldenår. Bliver bogen trådt ned i jorden af mennesker, et dyrs fod eller bliver den gravet ned og glemt af egern eller mus, vil bogen slå rod og spire til et nyt træ.

Ask
Ask tilhører, ligesom syren og liguster, Olivenfamilien. Ask kan kendes på de sorte askefarvede knopper, som sidder for enden af grenene. Knopperne har desuden form som et rådyrs fod. Barken på de unge træer er brunliggrøn, glat og har sorte pletter op af stammen. Hvor de sorte pletter er, har en gren tidligere haft en plads. Gamle askestammer danner en skorpebark med tætstillede, dybe revner. Træet er utrolig smidigt og spændstigt og bruges derfor ofte til skafter på redskaber. Også til ski (tidligere) og årer, til bødker- og møbelarbejder bruges asketræets ved, samt til paneler og parketgulve. Løvet og askens grene har tidligere som f.eks. lind og elm været brugt til kreaturfoder  specielt i ufrugtbare år.

Selvforyngelse af bøg
Når bøgen er omkring 90-120 år er den moden til fældning. Skovfogden kan vælge at fælde halvdelen af de 70 år gamle træer og lade resten stå de næste 30 år eller mere. De tilbagestående træer klarer »såningen« af den nye bøgeskov. For at hjælpe kan man med en skovplov løsne jorden, hvor de fældede træer stod. Metoden betyder, at de nye bøge vokser op meget tæt sammen, hvilket giver mange lige stammer. Efter 15-20 år tyndes der kraftigt ud mellem træerne. De fældede stammer er velegnet til brændsel.

Ahorn
Ahorn kommer fra Mellemeuropa og bjergene i Sydeuropa. Træet blev indført til England af romerne, hvor den nu er dominerende. I Danmark blev ahorn indført af den tyske forstmand von Lange omkring 1765 og plantet på Københavns og Frederiksbergs volde og i enkelte parker. Senere blev ahorn almindelig i de nordsjællandske skove, hvor von Lange plantede dem. Nu møder vi ahorn i mange af Danmarks skovdistrikter. Træets ved er hvidligt til gulligt med en silkeagtig glans. Det har mange anvendelser, bl.a. til møbler, parketstave samt mange slags snedker- og drejearbejde. Endvidere anvendes det til violinbunde og fagotter.

Pyntegrønt
Her i cypresbevoksningen har alle træerne fået klippet grenene. Afklippet er solgt som pyntegrønt til dekorationer, kransebinding og gravdækning. Cypres kendes fra thuja på topskuddet. Det danner et stort C, hvor thujas top strækker sig lige opefter.

Fugtig ellesump − tidligere »Eske Mose«
Sporet går her igennem en ellesump, som tilbage i årene omkring 1795 var et moseområde med navnet »Eske Mose«. Det ses på et kort fra dengang. Måske var der allerede dengang ligesom nu elletræer. El er et af de få træer, som kan tåle at stå »med fødderne i vand«. Her får gamle træer lov at stå i skoven og forfalde. Det betyder liv til mange træboende svampe samt insekter. Insekterne og deres æg og senere larver under træernes bark giver føde til fuglelivet. Derfor hører vi mange fugle her. Prøv at gå lidt ind mellem træerne og se efter spættehuller og småhuller i barken efter spætter og andre insektædende fugle.

Sortpoppel
Hvorfor de tre store sortpopler til højre er plantet her vides ikke i dag. Men det kan være for at dræne området. Den tanke skyldes historien, som fortæller, at sortpoppelen for år tilbage (årstal er ukendt), har været plantet i »de pontinske sumpe« syd for Rom. Det skete for at dræne sumpene gennem træernes vandfordampning, som er ganske betydelig. Sortpoplerne er hjemmehørende i Mellemeuropa, Sydeuropa og Nordafrika. I Danmark er de en sjældenhed. Men det fortælles, at en kæmpe sortpoppel faldt, måske af ælde, i Herlufsholm i 1954, 40 m høj og 9 m i omkreds. Derudover kendes kun en række af sortpopler på Nørre Allé og langs Rosenborg. Andre Sortpopler nævnes ikke i litteraturen, men flere kan gemme sig rundt om i de danske skove. Træets ved har ingen særlig værdi.

Stormskabt naturlegeplads
Mange af træerne her holdt ikke til stormen den 3. december 1999. I dag bruger Skovbo Naturskole området som træfældningsområde, når besøgende børnegrupper skal se og opleve en træfældning. De fældede træer får lov at ligge for at indgå i den naturlegeplads, området er omdannet til. Her må besøgende bygge hytter af de løse grene, som også får lov at ligge. Der må klatres og hviles på skovstolene. Vi beder kun om, at stedet holdes fri for madpapir og andet affald, og stien friholdes til passage. Leg sker på eget ansvar.Træerne her er grandis, rødgran og douglasgran.

Eg
Egens storhedstid var i tiden mellem 4000 år f.Kr. og ca. 400 år e.Kr. Herefter overtog bøgen dominansen. Egen har et stort antal arter, hvoraf de to er hjemmehørende i Danmark. Disse er stilkeg og vintereg. Her er plantet stilkeg. Egen er ca. 150 år om at blive hugstmoden, og mange ege skoves først langt senere. I Svenstrup Skovdistrikt findes flere ege på ca. 500 år. Egetræets ved er velegnet til mange formål. Her skal blot nævnes brugen af egetræ til skibsbygning, møbler og bygningstømmer.

Olieholdige træer
Cypresserne danner her en tæt og mørk skov. De indeholder æteriske olier, der frastøder en række insekter. Olierne virker desuden konserverende og gør træerne meget modstandsdygtige og velegnet til pæle og udendørs træarbejder.

Træ med mange anvendelser
Bøgetræ er hårdt, tungt og stærkt. Derfor har det mange anvendelsesmuligheder. Bl.a. kan nævnes møbler, parketgulve, skærebræt, ispinde, brænde og pilotering. Eksempelvis er Christiansborg slot bygget på bøgepæle, der er hamret dybt ned i jorden.

Spor efter savegrav
Her er spor efter en gammel savegrav. Der søges midler til restaurering af graven. Tillige tilstræbes det at opsætte en tekst samt tegninger på stedet.

Gammelt jorddige
Jorddiget her er sandsynligvis et indhegningsdige som tilbage i tiden har tjent som indhegning for de køer og grise, der gik på olden. Viser det sig at være rigtigt, vil der blive opsat tekst herom på stedet.

Skjulested for råvildet
Råvildet gemmer sig om dagen, måske et sted som her, mellem de tætte rødgraner. Er man heldig, kan man finde spor efter dem, f.eks. deres ekskrementer, som er små brunsorte cylindre med en lille spids. Måske kan man finde en fejning, hvor råbukken (hannen) har gnedet sin opsats (lille gevir) mod et træ. Det gør han for af feje det for bast, (et blødt lag), som sidder på opsatsen og forsyner det med blod, medens det vokser.

Langdysse fra Stenalderen
Læs teksten på skiltet ved langdyssen.

Last updated by

IMPORT Naturstyrelsen VD
 

Contact

Facilities

  • By / Område

    • Borup

Find routes

Find a route to this destination

From

Transport

  • Coordinates

    Longtitude : 11.9791055202725
    Latitude : 55.507658324769