Store sten i Tokkekøb Hegn

De største sten og det fineste ler gør et besøg i Tokkekøb Hegn til en særlig oplevelse både sommer og vinter.

Der er mange store sten i skoven Tokkekøb Hegn, og Lereltestenen er den største. Lereltestenen er en kæmpe, hvis rejse begyndte i jordens indre og gik gennem ild og is, før den blev lagt til hvile mellem bøgetræer. Den vejer hen ved 70 tons. Helt så store er stenene brugt til de mange dysser fra Stenalderen ikke, men de synes alligevel store, hvis du tænker på, at stendyssernes kamre er bygget med håndkraft.

Fra de største sten til det fineste ler: I skoven findes en gammel lergrav, hvor du kan finde det fineste teglværksler. Leret er aflejret for omkring 14.000 år siden i Senglacialtiden, hvor der levede mammutter i Danmark.

Hvor: Tokkekøb Hegn er en skov, der ligger nordøst for Allerød mellem Birkerød og Hillerød. Skoven forvaltes af Naturstyrelsen Østsjælland. Der tilrådes forsigtig færdsel i lergraven, da de stejleste skrænter ned til søerne kan være glatte.

Informationsmateriale: Der er lavet en geologisk turbeskrivelse for Tokkekøb Hegn. Kortet i vandretursfolderen om Tokkekøb Hegn kan benyttes som vejviser til de geologisk interessante steder i skoven. Folderen findes desuden i kasser under infotavlerne på flere p-pladser i området. Turistbureauer og biblioteker ligger ofte inde med gratis vandretursfoldere fra hele landet.

Allerød Kommune har udgivet en folder om geologi i kommunen, hvor det ene af 2 cykeltursforslag går gennem Tokkekøb Hegn.

Last updated by

IMPORT Naturstyrelsen VD
 

Contact

Address

Facilities

  • By / Område

    • Allerød

Find routes

Find a route to this destination

From

Transport

  • Coordinates

    Longtitude : 12.3807715125877
    Latitude : 55.8863815058912