Vejle-Høll: Bøgeskove og skrænter

Vejle-Høll: Bøgeskove og skrænter
Distance: 18 km. Kan deles i to etaper med stop i Holtser Hage. Sværhedsgrad: EPP 2-3 (sværere i østenvind).

En kajaktur fra Vejle Havn til Høll er samtidig en smuk tur langs sydsiden af Vejle Fjord med varieret kyst med strande og skov. Undervejs passerer du både Vejlefjordbroen, den specielle tange Holtser Hage og Hvidbjerg Klit, der leder tankerne hen på Vesterhavet.

1. etape: Vejle – Holtser Hage: ca. 7,5 km.
2. etape: Holtser Hage – Høll: ca. 10 km.

Vejle Fjord blev verdensberømt i Danmark, da en udsultet finhval i sommeren 2010 strandede i fjorden. Men den 22 km lange fjord, der munder ud i Kattegat, danner samtidig rammerne for en masse, fine kajaktur-muligheder fra Vejle by, hvor du passerer Danmarks mest trafikerede bro: Vejlefjordbroen.

Mod Holtser Hage
Begynd din tur i Skyttehusbugten/Vejle Havn og start kystturen langs sydsiden af Vejle Fjord, hvor du hurtigt passerer under Vejlefjordbroen. Efter knap 5 km når du ud til rastepladsen i Munkebjerg med kiosk og toilet. Herefter er der masser af muligheder for at kigge på bøgeskove og skrænter.

Efter ca. 7,5 km kan du gå i land på den lange, smalle tange; Holtser Hage. Den består først og fremmest af grus- og muslingebanker og rækker langt ud i fjorden. Her er det også muligt at spise fx din medbragte madpakke.

Efter 9 km er der mulighed for rast og toilet ved Sellerup Strand. Herfra fortsætter du forbi lystbådehavnen i Brejning, og efter nogle kilometers roning passerer du Mørkholt Camping, hvor du eventuelt kan holde en pause.

Vesterhavsklitten
Kort efter Mørkholt runder du en pynt og kan nu se ind mod en stor bugt. Nu nærmer du dig Hvidbjerg, som er en stor og høj sandklit/skrænt, der minder om dem, der findes på vesterhavskysten.

Efter endnu en kilometer kan du gå ind ved Børnenes Vel, en kommunal børnekoloni. Her er der toilet lige ved siden af. Vær opmærksom på, at det kan være svært at komme helt ud til kysten i bil, da der er mange private veje.

Faciliteter
P-pladser:
Munkebjerg Kiosk, Holtser Hage, Sellerup Strand, Brejning lystbådehavn, Mørkholt Camping, Hvidbjerg og Høll (dog ikke nær vandet i Hvidbjerg og Høll).

Toiletter:
Munkebjerg Kiosk, Sellerup Strand, Mørkholt Camping og Høll.

Landgangssteder:
Munkebjerg Kiosk, Holtser Hage, Sellerup Strand, Brejning lystbådehavn, Mørkholt Camping, Hvidbjerg og Høll.

Spisesteder:
Restaurant/café på Brejning Havn. Kiosk/grill ved Hvidbjerg.

Overnatning:
Mørkholt Camping:
http://www.morkholt.dk. 

Seværdigheder
Holtser Hage er lidt spændende. Den rækker langt ud i fjorden og er meget smal og spids. Hvidbjerg er speciel; en høj, hvid østvendt sandskråning med fin strand foran.

Links
Vejle Kajakklub:
http://www.vejlekajakklub.dk/

Last updated by

IMPORT Naturstyrelsen VD
 

Contact

Address

Svineryggen 11
7100 Vejle

Facilities

  • By / Område

    • Give

Find routes

Find a route to this destination

From

Transport

  • Coordinates

    Longtitude : 9.55624123144905
    Latitude : 55.7085146245062