|
|
|
|
|
Danmarks åbne haver og blomsterparker venter dig!
|
|
Videnskabet har nu bevist, hvad havefolket allerede vidste! Stress og jag forsvinder, når du har fingrene i jorden!
|
|
Hører du til havefolket og elsker blomster, ved du sikkert, at der er intet så inspirerende, som at møde andre haveenthusiaster og se, hvordan de har anlagt deres haver! Hvert år åbner næsten 500 private og offentlige haver lågen for besøgende, nogle holder åbent hele året, andre måske bare en enkelt weekend.
|
Under alle omstændigheder venter der dig masser af spændende oplevelser og møder med inspirerende havemennesker, og du kan besøge haver indenfor alle kendte havestilarter, ligesom alle former for væksttyper er repræsenteret: roser, græsser, fuchsia, løg- og surbundsplanter, for blot at nævne enkelte. Oplysninger om 'Åbne Haver i Danmark' kan du finde på Det danske Haveselskabs hjemmeside www.haveselskabet.dk eller hos det nærmeste turistbureau, der gerne oplyser, hvilke haver, du kan besøge i deres område.
|
|
|
Og så er der dem, der har folk på!
Danmark rummer mere end 200 blomsterparker beliggende overalt i landet, hvor du lige nu kan møde foråret i fuldt flor i form af blomstrende løgplanter i alle farver og afskygninger. Senere bliver det rhodendendron, stauderne og
|
roserne, der byder på smukke oplevelser til inspiration og evt. efterlevelse i mindre målestok derhjemme. Blomsterparkerne har ofte specialiseret sig i et bestemt tema, og på visitdenmark.com kan du finde lige dem, der kan inspirerere dig, hvad enten du overvejer at sløjfe græsplænen for i stedet at anlægge en japansk inspireret have, eller vil starte et surbundsbed, der siger spar-to til parken ved Fredensborg Slot! Søg efter haver og parker
|
|
|
|
|
|