Grenen

Danmarks og Jyllands nordligste spids. Her kan man i sandhed føle sig ved ”verdens ende”, når man ser de to have – Kattegat og Skagerak – skylle ind over Grenen, som er navnet på Jyllands nordspids. Kattegat og Skagerak får Grenen til at skifte form, retning og størrelse næsten fra minut til minut.

Inden for de seneste par år er Grenen blevet næsten 1 km længere, blandt andet fordi ca. 800.000 m3 sand årligt tilføres odden.

Råbjerg Mile

Råbjerg Mile er en af de største vandreklitter i Europa. Den 35-40 meter høje sanddynge danner en "miniørken" på næsten 1 km2. Sanddyngen rummer omkring 3,5 millioner m3 sand og bevæger sig med en gennemsnitshastighed på 15 meter om året mod nordøst.

Vandretursfolder: Råbjerg Mile (pdf)

Bulbjerg

Mere end 150.000 gæster nyder hvert år den storslåede udsigt fra Bulbjerg, hvor man på grænsen imellem Jammerbugten og Vigsø bugt i klart vejr kan se begge bugters udstrækning fra Hanstolm i vest til Rubjerg Knude i Nord. Her findes også Danmarks eneste fuglefjeld med et par hundrede ynglende ride-par og nogle få mallemukker. Geologien er meget tydelig her, dels på grund af naturens nedbrydning, dels fordi man i århundreder har savet limsten direkte ud af klinten og bygget huse af dem inde i land. Grafitti med årstal fra 1864 og 1870 viser, hvordan man har arbejdet sig ned igennem klinten. Desuden er der planter på Bulbjerg, som stort set kun findes her i hele verden.

Vandretursfolder: Buldbjerg (pdf)

Rudbjerg Knude

Rubjerg Knude er den højeste og mest markante del af den ca. 15 km lange kystskrænt, som kaldes Lønstrup Klint, mellem Lønstrup og Løkken. Det højeste punkt ved Rubjerg knude er ca. 90 meter over havet. Disse 90 meter omfatter ca. 50 meter regulær klint og ca. 40 meter klit opbygget af flyvesand. Klitdannelsen har især været kraftig de sidste 50 år. Dette ses tydeligt ved Rubjerg Knude Fyr, hvor klitten er lige så høj som fyret. I lagene i Lønstrup Klint kan man aflæse hovedtrækkene af landskabets historie i Vendsyssel. Ældst er Rubjerg Knude, der består af talrige stejlt stående flager af smeltevandsaflejringer - skiftevis sand og ler, som er presset op af istryk fra nord under den sidste istid for omkring 28.000 år siden.

Inden for sit beskedne areal på kun 22 km2 rummer Fur en rigdom af forskelligartede og særprægede landskaber. Nordfur domineres af en øst-vestgående bakkeryg med stejle skrænter ned mod Limfjorden.

Fur er kendt for sit moler, som udelukkende er knyttet til det naturskønne bakkeland. Moleret blev afsat på bunden af et hav, der for 55 millioner år siden dækkede det meste af Danmark. Moleret er kendt for sit indhold af velbevarede fossile fisk, insekter, krybdyr og planter. Moleret indeholder ca. 200 vulkanske askelag, som er blevet dannet under gentagne vulkanudbrud i forbindelse med åbningen af Nordatlanten mellem Norge og Grønland.

Vandretursfolder: Fur (pdf)

Rold Skov dækker et areal på omkring 80 km2 eller 8.000 ha. Skoven består af mange skovpartier med hvert deres navn som f.eks. Hesselholt, Nørreskov, Nørlund skov og Rold Vesterskov. Rold Skov var indtil for nylig landets største skov, men er nu overhalet af skovene omkring Silkeborg.

Rold Skov er i dag primært en nåleskov. Den sandede og grusede morænejord sammen med en høj nedbør bevirker, at nåletræet her har et af landets allerbedste voksesteder. Skoven er kendt for sine store, tætte bevoksninger af gammel gran, omend stormen i 1981 tyndede hårdt ud i dem. Ved stormen væltede 550.000 kubikmeter træ i Rold Skov (ca. halvdelen af hele Danmarks årlige nåletræshugst).

Heldigvis er der bevaret fine partier af den oprindelige bøgeskov. De største bevoksninger af gammel naturskov med bøg findes i Rebild Bakker, Bjergeskov, Troldeskoven og Urskoven. Særligt i Rebild Bakker og i Troldeskoven er træerne flerstammede, krogede og knortede – det der her på egnen kaldes "purker". Formen skyldes en kombination af hyppig nedhugning (stævning), svampeangreb, bid af vildt og kreaturer samt frost og vind.

Vandretursfolder: Rold Skov (pdf)

Lille Vildmose er den største intakte højmose i Vesteuropa. Store dele af arealerne udnyttes i dag som tørvesmuld til specielt havebrug. De afgravede arealer er retableret til agerbrug, afgræsning, søer og lavmose.

Lille Vildmose er Danmarks eneste rigtigt store højmose. Mosen er dannet på et lavtliggende, fladt havdækket område. Landhævningen i stenalderen afspærrede havet, og de nu dannede sø blev efterhånden omdannet til en mose. I jernalderen kunne mosen ikke slippe af med overskydende regnvand, og nu dannedes højmosetørvene. En højmose får alene tilført vand og næring med regn og vind, og derfor er højmoser hjemsted for en særlig flora.

Mosen kan ses fra vejene og fra områdets fugletårne.

Den sydligste del af Djursland er et af landets mest kuperede og varierede landskaber med store bakkedrag, der i Mols Bjerge hæver sig 137 m over havoverfladen. Fra et net af slyngede veje får man indtryk af en landskabelig variation af naturtyper med heder, skove, moser, græsningsarealer og strandenge.
Mols Bjerge er en af Danmarks storslåede naturlokaliteter. Det afvekslende landskab giver levesteder for mange vilde planter og dyr. Typisk for Mols er de lys- og varmekrævende dyre- og plantearter, der lever på de tørre, sandede, solrige bakker og skrænter. Det er blomster som kobjælde, tjærenellike og gul evighedsblomst. Sommerfugle, mange andre insekter og de vekselvarme dyr som firben og hugorme hører også til her. Fugle og pattedyr er også rigt repræsenteret, mest iøjnefaldende er mejser, spætter og rovfugle, men også ræv, hare og rådyr ses ofte.

Vandretursfolder: Mols Bjerge (pdf)

Det midtjyske Søhøjland er Danmarks højest beliggende og mest sørige landskab. Landskabet er præget af udstrakte skove, skovomkransede søer, heder og mange mindre overdrevsaraealer. En række af de store søer bindes sammen af landets største å Gudenåen. Salten Å er også med til at præge landskabet.

I området finder man Danmarks to højeste punkter, Yding Skovhøj, som er 173 meter, og Ejer Bavnehøj, som er 171 meter. Den mest imponerende udsigt har man imidlertid fra Himmelbjerget på 147 meter.

Udsigten fra Himmelbjerget er helt speciel. På toppen af bjergets 147 meter er man hævet næsten 130 meter over Julsø nedenfor. Det giver en fantastisk udsigt over søer og skovene, som har et rigt fugleliv med blandt andet spætter og mange rovfugle.

Vandretursfolder: Himmelbjerget (pdf)

Skovbjerg Bakkeø er i dag et af Danmarks mest uforstyrrede og ekstensivt udnyttede landskaber. Terrænet er roligt og udglattet med plantager, lette agerjorde opdelt af heder med enebevoksninger og klitter.

I Stråsø Plantage er det muligt at opleve nogle af Danmarks største hedearealer. Der er afmærket vandreture i plantagen. De store hedearealer plejes ved afbrændinger, slåning af lyng, afgræsning med får og fjernelse af selvsåede nåletræer.

Vandretursfolder: Stråsø Plantage (pdf)

Vadehavet, som strækker sig fra Blåvands Huk i nord og 500 km sydpå til Tyskland og Holland, er et af verdens vigtigste levesteder for vandfugle og uundværligt for mange af de fugle, der kommer hertil på træk.

Vadehavet rummer mere end 30 øer, heraf tre beboede, nemlig Fanø, Mandø og Rømø.

Det er ikke mindst på grund af tidevandet, at Vadehavet er et naturområde, der er helt specielt, hvilket blandt andet viser sig, når de store vader bliver tørre ved lavvande. Vadehavets særlige værdi skyldes også, at mindre åer og store floder løber ud i Nordsøen gennem Vadehavet.

Anholt ligger i Kattegat omkring 45 km fra Djursland og kan nås med færge fra Grenaa. I vest er der stejle bakkedrag og for foden af dem ligger Anholt by. De østlige 4/5 af øen udgøres af lavtliggende klit- og strandvoldsarealer, kaldet ”Ørkenen”. Det rødlige sand byder på barske livsbetingelser for både planter og dyr. Der kræver en helt særlig hårdførhed og opfindsomhed at vokse her og finde føde.

Øen er med sine godt 150 indbyggere et af de mest naturprægede og uberørte områder i Danmark.

Området indrammes af kysten fra Assens til Svendborg i nord, Ærø i syd og Langelandskysten mod øst. Der er mange beboede og ubeboede øer i området. De beboede danner kulturlandskaber med marker, levende hegn og stynede popler langs de smalle veje. De ubeboede øer – holmene – ligger hen som naturarealer.

Blandt de særlige naturområder, der er et besøg værd, kan nævnes Lyø, Drejø, Thurø rev, Vejlen og Noret på Tåsinge, Skarø og Voderup Klit på Ærø.

I området Svanninge Bakker, lidt nordøst for Fåborg, kan man opleve indbegrebet af det sydfynske landskab med dets bakker, snoede veje, levende hegn og smukke bindingsværkshuse.

Svanninge Bakker er dannet i slutningen af den sidste istid for omkring 20.000 år siden. I de tusinder af år, der er gået siden isen smeltede, har smeltevand og nedbør præget landskabet. l dag kan man opleve stejle skrænter og dybe kløfter i Svanninge Bakker. Landskabet er meget kuperet, og fra højdedragene har man udsyn over Sydvestfyn og Det Sydfynske Øhav. Her kan man opleve mange forskellige naturtyper, og her findes mange forskellige planter og dyr.

Vandretursfolder: Svanninge Bakker (pdf)

Området omfatter halvøen Hindsholm med småøer, blandt andet Romsø, samt Enebærodde med småholme i den nordvestlige del af Odense Fjord. Området er et gammelt istidslandskab, skabt under tre istider, der nu er forbundet via drag, odder og hævet havbund fra stenalderen.

Midt på halvøen findes de specielle torpedoformede bakker, der blev dannet under den sidste istid. På den nordligste spids af Fyn ligger det naturskønne Fyns Hoved og skiller Kattegat og Storebælt. Fyns Hoved et attraktivt udflugtsmål.

Røsnæs, der er Sjællands vestligste punkt, er præget af et åbent og stærkt kuperet landskab med mange flotte udsigter over havet til Sjællands Odde, Sejerø og Samsø. Røsnæs har mindre nedbør og flere solskinstimer end landet som gennemsnit, og det sætter sit præg på plantelivet. På klinterne kan man mange steder se vindformede krat af bl.a. slåen og forskellige tjørne- og rosenbuske. Specielt ved Vindekilde-Grimsdal er disse krat særligt smukke.

Vandretursfolder: Røsnæs (pdf)

Jægersborg Dyrehave er med ca. 7.5 mio. årlige besøg det mest besøgte naturområde i Danmark. Dyrehavens mange, forgrenede stier gør området tilgængeligt for alle, også for barnevogne og kørestole, og der er rige muligheder for at planlægge sin egen tur.

Jægersborg Dyrehave opstod i 1669 da Frederik d.III besluttede, at der skulle indhegnes et stykke skov, og hjortevildt fra nær og fjern blev drevet til skoven. Det skulle blive kongernes private jagtområde de næste hundrede år, men samtidig starten på en skov, hvis særpræg alle besøgende sætter stor pris på i dag. Siden 1756 har der været offentlig adgang til Dyrehaven.

Et af Dyrehavens kendetegn er de godt 2.000 stykker hjortevildt, der er med til at give de besøgende en god oplevelse. Bestanden er stor nok til at det er nemt at møde hjortene og opleve dem i deres udfoldelser.

Vandretursfolder: Jægersborg Dyrehave (pdf)

Landskabet omkring Tystrup-Bavelse Søerne består af et herregårdslandskab med store skove- og landbrugsområder. Den sydlige og østlige del af området gennemløbes af Susåen.

Det sædvanlige let bølgende sjællandske landbrugsland afløses i området af voldsomme terrænformationer omkring Tystrup-Bavelse Søerne og Susådalen. To store isbræer mødtes her under sidste istid for ca. 15.000 år siden og skabte sammen med smeltevandsfloderne landskabet og dalen, som Susåen nu løber i. Området byder på rige muligheder for afvekslende og spændende naturoplevelser.

Vandretursfolder: Kongskilde - Tystrup Sø (pdf)

Området udgøres af øerne Askø, Lillø, Fejø, Femø, Rågø, Skalø og Vejrø samt Lollands og Falsters tilgængelige kystområder. Øhavet er lavvandet med spredte uopdyrkede øer, hvis kyster veksler mellem flade strande og lave klitter.

Møns Klint med de høje kridtklinter og den gamle bøgeskov med de krogede træer, som vokser helt ud på skrænterne, er et af de mest kendte og besøgte danske naturområder. Som følge af den kalkrige bund er plantesammensætningen i skoven meget speciel. Møns Klint er en af Danmarks bedste botaniske lokaliteter. Mest opmærksomhed tiltrækker de fredede orkideer og de mange blå anemoner.

Om foråret er Møns klint et godt sted at se på trækfugle. For geologisk interesserede er klintformationerne meget tiltrækkende. Fra strandsiden ses lagdelingerne af kalk og flint tydeligt. På stranden, som fortrinsvis består af afrundede flintesten, kan man se flere typer forsteninger - fortrinsvis søpindsvin og vættelys.

Vandretursfolder: Møns Klint & Klitholm (pdf)

Hammeren er en vældig granitknude, som hæver sig højt over Østersøen (indtil 82 m) og ved en sprækkedal er skilt fra resten af Bornholm. l bunden af sprækkedalen ligger øens største sø, Hammersøen. På Hammeren brød man tidligere granit. l 1970 blev knuden fredet, og stenbrydningen ophørte - men sporene ses endnu mange steder.

Floraen er, som på Bornholm i øvrigt, præget af den østlige beliggenhed og afviger derfor noget fra det øvrige land. Af kystnære Østersø-prægede arter kan nævnes strandkamille, kantbælg, lægekokleare og rød dværgmispel. Om foråret findes et rigt fugletræk især af småfugle, men også rovfugle traner, gæs, ænder, skarv m.v. ses.

Vandretursfolder: Hammeren & Hammershus (pdf)

Erthomene består bl.a. af de to beboede klippeøer, Christiansø og Frederiksø, der er forbundet med en bro samt den ubeboede fuglerige ø, Græsholmen.

Hvor Bornholm kan kaldes det anderledes Danmark og virke særpræget, så er øgruppen Ertholmene igen noget helt for sig selv med særprægede fugle og planter. Man føler sig hensat til en blanding af vindomsuset svensk skærgård og intim sydeuropæisk atmosfære på øerne, hvortil der er skibsforbindelse fra de østbornholmske byer Allinge og Gudhjem.