|
|
|
|
|
|
Kitesurfing er - som i de fleste andre lande - en ny sport i Danmark. I starten af 1999 var der kun et par hundrede kite-surfere på verdensplan. Men interessen vokser støt, og også i Danmark vil man i de kommende år se flere og flere kitesurfere langs strandene. Kitesurfing kræver god plads – men det er ikke noget problem i Danmark, hvor du let kan finde en strand der egner sig. En god kite strand er kendetegnet ved:
- God startplads til kite
- Sand
- Fri vind
- Få mennesker på stranden
- Ikke for mange windsurfere
- Pålandsvind
Du må ikke forsøge at kitesurfing fra strande med mange mennesker; strande med store sten, træer eller højspændingsmaster. Pas på børnene – de synes ofte, at kiten er meget spændende.
Kitesurfing er ikke så farligt som paragliding og hang gliding. Men det er mere risikofyldt end windsurfing. Det er meget vigtigt, at du følger de sikkerhedsregler, der er forbundet med kitesurfing, og at du tager sikkerheden ekstremt alvorligt. Med omtanke og sund fornuft er risikoen for uheld lille.
|
|
|
|
|
|
|
|