Til forsiden
Lystsejlads

Med mere end 7.300 kilometer kystlinie, 405 navngivne øer, mange sejlbare fjorde og 600 søer, åer og vandløb er Danmark et oplagt mål for en aktiv ferie i den blå element. Man oplever ikke Danmark kønnere end fra vandet, og selv midt inde i landet er der aldrig langt til fjord eller hav.

Danmark er rigt udstyret med havne. Blot ét blik på et søkort og du vil opdage at der aldrig er langt til næste havn. Der findes mere end 350 havne i Danmark. - Havnene findes i alle kategorier. Du finder små idylliske havne med en pragtfuld stemning og et ganske særligt miljø. Disse havne finder du bl.a. på mange af de små øer og i de tidligere så vigtige knudepunk-ter for skibsfarten. Større og flottere havne og marinaer finder du især i og omkring købstæderne langs den jyske østkyst samt på Sjælland og Fyn.

Søg efter fritidshavne i Danmark

Faciliteter

Alle havne har gode faciliteter. Vand, strøm, toiletter, bad og proviante-ring/indkøbsmuligheder finder du alle vegne. Cafeteria, restauranter, brænd-stof, turistinformation og cykeludlejning finder du også i de fleste større havne. Desuden råder udvalgte havne over bådtilbehør, værft, kran, ramper og septitanksug.

Frihavnsordningen

Frihavnsordningen er en mulighed for at ligge afgiftsfrit som gæst i op til 4 døgn i en havn. 
Der er fine muligheder for fritidssejlads i de danske farvande. De er godt afmærkede, og der er aldrig langt til en fredelig ankerplads, for der er cirka 500 små og store havne og cirka 500 øer. Det er også værd at huske på, at landet har en meget lang kystlinie. Ca. 7.300 kilometer.

Dansk Sejlunion har udlagt turbøjer (150 stk.) rundt omkring i Danmark. Bøjerne er gule og mærket DS i sort. Benyttelse af bøjerne er alene forbeholdt medlem-mer af klubber tilknyttet Dansk Sejlunion. Hækflag og klubstander skal føres. Anvisning af DS-turbøjernes placering og vejledning i ankring og fortøjning kan ses i Dansk Sejlinions Tursejlerhåndbog, som kan købes gennem Dansk Sejlunion.
Rundt omkring i Danmark kan du i havne og på strande se nogle blå flag. Flagene er symboler for en international miljøkampagne, der belønner strande og havne, der gør en ekstra indsats for et renere havmiljø.

Den europæiske miljøkampagne har i 2006 tildelt i alt 77 danske havne det BLÅ FLAG.

Når det BLÅ FLAG vejer over en havn eller en havn betyder det, at en række miljøforhold er i orden: For eksempel at badevandet er i orden, at der tages regelmæssige prøver, at de hygiejniske forhold er i orden samt at der på stranden/havnen oplyses om havmiljøets betydning.

Vis liste over havne med Blå flag
I Danmark kan man leje både for enhver smag. Sejlkyndige tilbydes sejlbåde, motorbåde og motorsejlere. Fartøjerne udlejes normalt på ugebasis og inde-holder alt nødvendigt sikkerheds- og navigationsudstyr samt køkkengrej, bestik, porcelæn m.m. Gennemsnitlige lejepriser i højsæsonen for sejlbåde ligger mellem DKK 4.000 og 15.000 pr. uge, for motorbåde mellem DKK 4.300 og 9.000 pr. uge og for motorsejlere mellem DKK 5.200 og 17.000 pr. uge. Priserne er afhængige af sæson og bådstørrelse.

Bemærk: Ifølge dansk lov skal udlejningfartøjer være godkendt af Statens Skibstilsyn. Før underskrivelse af lejekontrakt skal man derfor sikre sig, at der foreligger en sådan godkendelse. Alle ombord skal være iført obligatorisk redningsvest.

Søg efter bådudlejere i Danmark
Telefonnummeret 1853 giver adgang til DMI's løbende udsendte vejrmeldin-ger:

- Regional udsigt med observationer
- 7-døgns udsigten
- Farvands udsigt og observationer
- 5-døgns udsigt for farvandene
- Regional udsigt for et andet område
- Special udsigt

På radioen udsendes endvidere udvidede vejrudsigter med farvandsudsigter flere gange om dagen. Det er typisk kl. 5.45, 8.45, 11.45, 17.45 og 22.45. Disse udsigter udsendes på langbølge 243 kHz.

DMIs hjemmeside kan du finde farvandsudsigter på både dansk og engelsk.
Du behøver ikke at have din egen båd for at opleve Danmark fra søsiden. Ligegyldigt om du drømmer om et par timers sejlads eller måske en sejlerferie på en uge eller mere er der et hav af muligheder. Ta’ på sejltur med et gammelt damp- eller motorskib, eller oplev nogle timer om bord på et 100 år gammelt sejlskib. Det bliver ikke sidste gang du prøver det.

Der kræves normalt ingen forkundskaber for at deltage i en feriesejlads. Alle skibene har en fast besætning, som både sørger for sikkerheden og forestår alle opgaver. Du får den fornødne instruktion af skibets faste besætning, og deltager i sejladsen og de almindelige gøremål om bord i den udstrækning du kan.

En uges sejlads koster typisk mellem DKK 2.800 og 5.500. For de penge får du sejladsen, indkvartering om bord, fuld forplejning mv. Det eneste du behøver at bruge penge på her ud over er drikkevarer, øl, sodavand mv. Når du kommer hjem vil du opdage at det har været en af de sjoveste og billigste ferier du nogensinde har været på.

Søg efter udbydere af sejlerferier i Danmark
VISITDENMARK Postboks 406 Sentrum 0103 Oslo Tlf.: 22 00 76 46 Faks: 22 41 38 02 KONTAKT