|
|
|
|
Danmark har ca. 500 klassificerede campingpladser fordelt over hele landet, ca. 85% i kystnærhed. Langt størsteparten af de danske campingpladser har kun åbent i sommerhalvåret. Ca. 135 pladser er åbne hele året - halvdelen dog kun mod tilmelding forud for opholdet.
Du må generelt ikke campere uden for de officielle campingpladser i Danmark. Det gælder også for de danske strande.
En overnatning på en klassificeret campingplads koster fra DKK fra ca. 50,00 til ca. DDK 65,00 afhængig af campingpladsens standard. Børn får normalt rabat. Hunde er tilladt på de fleste pladser, men nogle steder skal der betales gebyr (5-12 DKK pr. dag).
For el betaler du normalt mellem 20 og 30 DKK. pr. dag (fremgår af opslag på den enkelte campingplads). På de fleste campingpladser er det billigere at overnatte i for- og eftersæsonen, dvs. i perioden før 15.6 og efter 15.8.
Indførsel og påfyldning af gasflasker til/i Danmark Udenlandske campister skal være opmærksomme på følgende i forbindelse med indførsel og anvendelse af gas til campingbrug i Danmark: Man kan ikke påregne at kunne få påfyldt eller ombyttet sine egne medbragte gasflasker af hjemligt mærke generelt i Danmark, da der er store forskelle i dimensionerne på påfyldningsstudsene landene imellem. Derimod er det muligt at få ombyttet internationale gasflasker (blå CGI-flasker a 3 el. 2 kg. størrelse) overalt i landet.
Tirsdag, juni 24 2008
|
|
|
|
|