|
Da jeg kom tilbage tredje gang en februarmorgen sidste år og så morgendisen stå over Limfjorden, solstrålerne lyse på Nørresundby og fik en varm, dobbelt café latte på Isbryderen Elbjørn, følte jeg en fryd over igen at skulle indtage byen.
Byens gode liv Aalborg er som en æske chokolade. Den ene lækre bid efter den anden dukker op.
I en smal gade fandt vi glaspusteren Lene Højlund, butikker med fantasifuldt tøj, og hos Penny Lane Vinhandel hjemmelavet blåbærsyltetøj, lemon curd og en vellagret Samsø ost.
I en flot gammel smedie i centrum finder du Lange Kunsthåndværk. Og midt på et af byens travle shopping-strøg kan du forsvinde under jorden hvis du søger ro.
I Algade ud for Stormagasin Salling står glaselevatoren som tager dig ned til Gråbrødreklostret. Der kan du leve dig ind i munkenes hverdagsliv for 750 år siden, fjernt fra det hektiske gadeliv lige over dit hoved.
Der er mange gallerier i byen, et af dem er Galleri SOTo i Jernbanegade. Den meget hyggelige Restaurant Madkonsortiet ligger lige i nabolaget hvis kunsten giver dig appetit på lidt lækkert til ganen. Du må endelig også gå en tur i Hjelmerstald-kvarteret. Husene er eventyrligt smukke og det er vanskeligt at undgå vindueskiggeri.
En lykkelig lørdag Se, lugte, smage, svælge og smile. Det er stort set det vi gør på Rosdahls Råvaremarked en lørdag nede ved havnen.
Næseborene gør små krumspring af fryd over at mærke duften af friskbagt brød og nymalet kaffe. Vender du hovedet i retning af disken med fisk, dufter der af hav og tang. Nærmer du dig den lokale gårdslagters indbydende stand kan du indsnuse duften af spegepølse og kryddersalami med rødvin, hvidløg eller valnødder, som hænger i passende næsehøjde.
Det er som at komme ind i en stor, gammeldags landhandel hvor varerne sælges over disken, folk handler med kurv på armen og ingen køber ost eller pølse uden at have duftet, smagt og diskuteret varen først.
I glasdisken ligger oliven og glinser i lage med friske urter. Ved siden af er der honningkager, hjemmelavet chokolade og kaffebønner du kan male selv. Trygt beskyttet bag en ”nyseskærm”. Blikket løber over flynderfileter, tulipaner, appelsiner, gulerødder og små lådne kiwifrugter.
Markedet i Aalborg minder mig om dengang jeg var med min franske mormor på markedet i Strassbourg hver tirsdag og fredag. Jeg husker hvordan hun snakkede med den lille dame der solgte kartofler, måden hvorpå hun granskede og udvalgte en levende kylling fra buret og til sidst smagte på ostene før hun nikkede fornøjet mod den modne camembert.
Det er over 30 år siden mormor døde men madens sanselighed som hun vækkede i mig, lever stadig. Oplevelsen bliver større hvis du går mellem boderne på tom mave. Duften af nybagt brød fremmaner en sult som strækker sig længere end til maven.
Hjernen åbner arkivet over gode morgenmåltider du har indtaget i årenes løb. Pludselig husker du cafeen på hjørnet i Paris som serverede store glas friskpresset appelsinjuice og varme croissanter. Eller den græske taverne hvor du spiste yoghurt med honning, langsomt, sammen med en kæreste. ...
... Mens de stille film ruller for mit indre øje stiger glæden over snart at skulle indtage dagens sidste måltid på Restaurant Mortens Kro.
Et måltid som et langt kys … Hvad gør du når både kokken og maden er uimodståelig?
På restauranten hos en af Danmarks kendte kokke Morten Nielsen er der fest for alle sanser. Her møder du kokken som hævder at gode måltider er som kys. Man husker de gode og glemmer de kedelige. Og ligesom et kys kan være et løfte om kommende glæder kan et godt måltid også give signaler om at der er mere godt i vente. For vort vedkommende viste det sig at efter første ret kom der fem til ... med en sorbet af grapefrugt og honning som mellemret.
- De gode ting i livet er enkle siger Morten Nielsen og jeg vil gerne have at alle sanser stimuleres under et måltid. Det er vigtigt at tage sig tid til at sanse nuancerne. Allerhelst spiser jeg med lukkede øjne, for så nyder jeg det mere. Vi lukker automatisk øjnene når vi kysser - ikke sandt?
Og da vi havde slikket den sidste rest af den hvide chokoladeparfait i os sad vi med lukkede øjne og ventede på regningen.
Hvad vi drømte om, forbliver en hemmelighed.
|