"Fishing Denmark” er en forening, som består af virksomheder og organisationer med relation til lystfiskeri, der alle har viljen og evnen til at arbejde professionelt med lystfiskerturisme. Foreningens formål er at kvalitetssikre og forbedre lystfiskermulighederne i Danmark, hvilket sker gennem en certificering af virksomheder indenfor området, herunder campingpladser, feriecentre, grejbutikkker, sommerhuse, turistburreauer m.fl.
Bag kvalitetsmærkeordningen står store nationale og regionale organisationer som Campingrådet, DANHOSTEL Danmarks Vandrerhjem, Friluftsrådet, Grejbutikker, Danmarks Sportsfiskerforbund, VisitDenmark, Sol og Strand, Fonden Fyntour, Havørred Fyn, Turistbureauer, Fiskeridirektoratet og mange flere.