En væsentlig del af den danske kulturarv er de mange bygninger, som udgør både en arkitektonisk og en kulturhistorisk fortælling om forskellige perioder af Danmarks historie. Det er ikke kun slotte og herregårde, der bliver fredet. Det er også bondegårde, borgerhuse, købmandsgårde, pakhuse, villaer, rådhuse, skoler, arrester, jernbanestationer og industrianlæg, ja helt ned til meget små bygninger som telefonkiosker og lysthuse. Og det er både gamle og nyere bygninger.

Fælles for de fredede bygninger er, at de repræsenterer det bedste eller det mest karakteristiske for deres art og periode, og at de er af national betydning.

Kulturarvsstyrelsen har ansvaret for de fredede bygninger, og på deres hjemmeside www.kulturarv.dk kan du finde en Fredningsliste, hvor du kan læse mere om de 9000 bygninger, der er omfattet af en fredning. Listen er opdelt amtvis, og giver en række oplysning om de registredede bygninger, bl.a. om fredningens omfang, bygningens opførelsestidspunkt og navnet på arkitekt eller bygmester, hvis det kendes.